Sådan udsmykker du din baghave

Hvis du overvejer at tilføje nye genstande i din baghave, så viser vi dig nu nogle ting, som ikke må mangle.
Sådan udsmykker du din baghave

Sidste ændring: 25 januar, 2020

Baghaven er den del af hjemmet, der både kræver pyntegenstande og funktionelle genstande, møbler og belysning. Det er ikke altid nemt at indrette en baghave, der også passer til indretningen i hjemmet. Måske har du nogle idéer i tankerne, men har svært ved at gøre dem til virkelighed. Vi hjælper dig.

I denne artikel giver vi dig idéer til tilbehør og møbler, som du bør have i din baghave.

Det vil tilføje mere varme på dit udendørsområde, når du er i stand til at bruge tid med venner og familie omgivet af smukke pyntegenstande og behagelige møbler. Læs med i denne artikel for at lære mere om originale pyntegestande, der er et must, eller som blot vil tilføje skønhed i din baghave.

Udendørsmøbler

Udendørsmøbler er altid en praktisk idé. Hvis du har en stor veranda, har du nu chancen for at skabe en lille, udendørs stue.

Udsmyk dit udendørsområde med smukke møbler

Hvad angår udendørsmøbler, skal man huske at vedligeholde dem ekstra godt. Det vil være en vidunderlig idé at lave en lille stue i baghaven med sofaer i træ eller flet. Du kan også bruge små lavborde i træ. Så kan du nyde en god kop kaffe med en ven efter frokost.

Lille og hyggelig terrasse med møbler

Opstil en terrasseparasol til de varme dage

Terrasseparasoller er nødvendige, hvis du har tænkt dig at bruge tid i solen om sommeren. Det er uden tvivl et must at opsætte en bred parasol i et hjørne eller ved bordet.

Tilføj en bænk i din baghave

Bænke er både særdeles flotte og praktiske. De kommer i mange forskellige materialer. Du kan lede efter en smuk jernbænk eller en bænk i træ. Placér bænken under et træ for at nyde skyggen på en varm sommerdag. 

Pyntegenstande til baghaven

Nogle udendørsområder er så store, at det ikke vil være nok med nogle bænke eller loungestole. Du er nødt til at anvende pyntegenstande, så du kan skabe behagelige rammer. Nedenfor viser vi dig nogle smukke pyntegenstande til dit udendørsområde.

Krukker er et must

Planter og blomster er fundamentale på dit udendørsområde. De fås i forskellige størrelser, faconer og materialer. Du kan bruge potter eller antikke krukker til dine foretrukne planter. Derudover kan du også bruge andre elementer som plantekrukker:

  • En gammel vogn: Tag en gammel vogn, mal den og fyld den med jord og derefter dine yndlingsblomster. Det vil være en smuk og original udsmykningsgenstand, som også kan hjælpe dig med at flytte blomster rundt, hvis du har en stor have.
  • Gammel cykel: Hvis du har en gammel cykel med en cykelkurv i din garage, så kan du bruge kurven til små blomsterkrukker. Det endelige resultat vil være en smuk, blomstret cykel på dit udendørsområde.
Hyggelig balkon med bog på bordet

Fuglehus

Små fuglehuse vil være smukke pyntegenstande i din baghave. Du kan finde små træhuse og male dem, som du har lyst til. Derefter kan du hænge dem op i træer. Med disse fuglehuse vil du altid have flotte fugle på besøg i haven.

Havedyr

Udendørs dyrestatuer vil også se smukke ud i baghaven. Der findes mange forskellige slags dyr, materialer, faconer og farver. Du kan for eksempel placere nogle kaniner i et hjørne, hvor græsset er flot og langt.

Lav en gynge i din baghave

Gynger er smukke og ideelle, hvis du har små børn. Hvis du ikke har lyst til en gynge, kan du i stedet lave din egen hængekøje med nogle få materialer. For at lave en gynge skal du blot bruge et stærkt reb og en træplade. Hæng gyngen fra en stærk gren i det ældste træ i haven. Det vil se smukt ud, og du vil samtidig have skabt et lille legeområde til dine børn.

Udendørsbelysning i din baghave

Udendørsbelysning er fundamentalt til de varme nætter og familiesammenkomster. Du kan bruge fritstående lamper eller væglamper, lygter eller endda store lysestager. Hvis du ønsker at skabe romantiske rammer til en særlig begivenhed, bør du tilføje stearinlys i glaskrukker til bordene i din baghave. Det vil give dine sommeraftener en varm stemning.

Mens mange af genstandene, vi har nævnt i denne artikel, ikke er absolut nødvendige, så kan du beslutte dig for, om det er noget, du ønsker at bruge til din udendørsindretning. Husk at passe ekstra godt på de ting, der kræver særlig vedligeholdelse. Udsmyk dit udendørsområde og nyd din baghave både om dagen og om aftenen.