Kunstgræs til en afslappet og naturlig veranda

Vær modig og brug kunstgræs. Det er billigt, bæredygtigt og meget nemt at vedligeholde.
Kunstgræs til en afslappet og naturlig veranda

Sidste ændring: 15 december, 2019

I denne artikel skal vi se nærmere på brugen af kunstgræs på verandaer. Der er masser af varianter, og kunstgræssets kvalitet fortsætter med at blive forbedret.

Det er med sikkerhed den bedste mulighed, hvis du ikke har en have eller en græsplæne – eller hvis du bare ikke har tid til at pleje og vedligeholde en rigtig plæne.

Det er også begyndt at blive mere og mere populært, og der er flere og flere, der er begyndt at bruge kunstgræs. 

Kunstgræs hjælper med at give din veranda, din gårdhave eller din altan et særligt præg. Selvom græsset er syntetisk, vil det endelige resultat se fantastisk ud og ikke kunstigt. Du kan knap nok se forskellen med et enkelt blik.

Vi skal starte med at se på fordelene og ulemperne, så du kan beslutte dig for, om dette er det rette valg for dig. Derefter giver vi dig nogle idéer til, hvordan du kan bruge det til at udsmykke din veranda.

Fordelene ved kunstgræs på verandaen

Den største fordel er, at du vil spare tid og penge. Det er ikke noget, der koster mange penge, og du kan endda lægge det selv uden hjælp fra en professionel.

Flot kunstgræd på verandaen

I modsætning til ægte græs er der ikke behov for konstant vedligeholdelse. Det er ikke nødvendigt med vand eller gødning. Alt, du har brug for, er lidt simpel pleje, så det hele tiden ser fejlfrit ud. 

En anden fordel er, at du kan placere det på enhver overflade: cement, jord, fliser mv. Du skal blot udjævne det med en lille hældning, så vandet dræner ordentligt.

Kunstgræs kan også håndtere dårligt vejr. Om sommeren, når du tilbringer meget tid på din veranda, vil det forblive perfekt. Det dræner også godt, så du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt regnen skaber problemer.

Vi elsker også, at det ikke tiltrækker bakterier, insekter, mider eller andet. Derfor vil det være en glimrende idé, hvis du døjer med diverse allergier.

Hvis du har et kæledyr, er du måske bekymret for, hvis det urinerer på græsset. Men bare rolig! Alt, du skal gøre, er at hælde noget vand over området, så græsset forbliver rent!

Afslutningsvis er det også genanvendeligt, hvilket er perfekt, hvis du elsker at være miljøvenlig.

Ulemper

På trods af alle de mange fordele er der også nogle ulemper, som du skal overveje, før du går ud og køber kunstgræs.

Et lille stykke kunstigt græs

Det kan være en smule dyrt at lægge kunstgræs. Men derefter skal du dog ikke bruge yderligere penge eller tid på det, så du skal se det som en investering. Når først kunstgræsset er lagt, har det en meget lang levetid. 

Det kan også sommetider forårsage skrammer og småskader. Dette er dog mindre og mindre almindeligt, da producenterne fortsætter med at forbedre designet og materialet.

Uanset, hvor høj kvaliteten er, så vil kunstgræs aldrig være i stand til at erstatte den friske fornemmelse af ægte græs. Men det er stadig et glimrende alternativ, hvis naturligt græs af en eller anden årsag ikke fungerer for dig.

Idéer til kunstgræs på din veranda

Nedenfor giver vi dig nogle idéer og potentielle kombinationer til kunstgræs på verandaer i alle faconer og størrelser. 

Du kan nøjes med at anvende kunstgræs for sig selv eller kombinere det med andre materialer for et flot og elegant look. Her er der nogle muligheder:

En kombination af kunstgræs og sten
  • Træplatforme: Du kan skabe miljøer i forskellige områder for at adskille tingene på en visuel måde. Du kan for eksempel lægge græs i venstre side for at skabe et afslappet sted og træ i højre side for at skabe et spiseområde.
  • Grus/sten: Det ser fantastisk ud, hvis man lægger kunstgræs, hvor det grænser op til grus. Du kan endda bruge grus/småsten i forskellige farver. Du kan også efterlade en del uden græs og dække det med sten og en eller anden form for lyskilde for at fremhæve det om aftenen.
  • Byhave: Flere og flere laver grønne områder i hjemmet. Alt, du skal gøre, er at placere nogle plantekasser omkring verandaen. Det vil se fantastisk ud, hvis du kun afgrænser én side af verandaen.
  • Stenstier: Du kan bruge sten til at omkranse stedet med kunstgræsset. Du kan gøre det symmetrisk og lige eller mere asymmetrisk.
  • Beton: Dette kan også se glimrende ud sammen med kunstgræs. Hvis du lægger det over beton, kan du lade nogle steder være blanke, så det danner en firkant eller rektangel. Dette gør betonen synlig, og det giver dig plads til krukker, en hængekøje eller stole – så længe, du har plads.

Konklusion

Vi håber, at disse idéer har været nyttige. Der er utallige muligheder og kombinationer, hvad angår kunstgræs. Som altid afhænger det af, hvad du godt kan lide, og hvor stort dit budget er. Det er ikke vanskeligt at lægge kunstgræs på en veranda, og der findes firmaer rundt omkring i landet, som kan hjælpe dig, hvis du har brug for det.