Borde af vævede syntetiske fibre til verandaen

I denne artikel kan du finde ud af alle egenskaberne og fordelene ved møbler af vævet syntetisk fiber. Du bør uden tvivl læse denne artikel, hvis du planlægger at udsmykke eller istandsætte din veranda.
Borde af vævede syntetiske fibre til verandaen

Sidste ændring: 15 marts, 2020

Borde af vævede syntetiske fibre er glimrende til udendørsbrug, fordi de skaber afslappende rammer med maksimal komfort. Det bedste er, at de er meget resistente over for ugunstige vejrforhold takket være deres polyethylen med høj densitet, hvilket også letter vedligeholdelsen.

De syntetiske fibre efterligner flet og er lavet af bambus, abaca, rør, papyrus og andre materialer. De vævede borde ligner håndvævede kurve, men de er meget stærkere.

Men bare fordi de har dette udseende, der fungerer perfekt med en boheme-indretning, betyder det ikke, at de ikke fungerer sammen med andre stilarter. Det betyder heller ikke, at de ikke kan udstråle raffinement og modernitet. 

Det bedste sted, du kan bruge disse borde af vævede syntestiske fibre er på verandaen. Det betyder selvfølgelig ikke, at du slet ikke kan anvende dem indenfor. Det vigtigste er, at du ved, hvordan du matcher dem med dine omgivelser. I denne artikel giver vi dig derfor nogle råd, så du kan få det bedste ud af disse møbler.

Borde af vævede syntetiske fibre: Farver, faconer og stilarter

Udendørs bordsæt af vævede fibre

Borde af syntetiske fibre kommer som regel i brune farver – både lysebrune og mørkebrune – for at skabe et mere naturligt look. De mest almindelige nuancer er honning, mokka, kaffe og beige. 

Du kan dog også finde borde i andre farver. Det kan for eksempel være olivengrøn, hvid, grå, sort mv.

Hvad angår faconen, så fås disse borde i alle former og størrelser. Hvis man dog forsøger at spare plads, er det bedst at vælge runde eller ovale borde – det vil især være ideelt, hvis modellen kun har én søjleformet base i stedet for ben.

Trapezborde er meget stabile og bekvemme, hvis du planlægger at placere en pyntegenstand på toppen.

Udendørsmøbler på verandaen

En anden glimrende mulighed vil være tyktvævede borde, der som regel er mindre og lavere og med en rund eller oval facon. De tilføjer virkelig dynamik!

Skal bordet kun bestå af vævede fibre?

Borde af vævede syntetiske fibre kan anvende en bordplade af hærdet glas eller en træplade (eventuelt af genbrugstræ) med alle mulige former for finishes. Den første mulighed skal selvfølgelig rengøres oftere, da støvet vil være mere tydeligt.

Sådan skaber du fantastiske rammer med borde af vævede syntetiske fibre

Der er to primære tendenser, når man skal udsmykke verandaer: Man skal bruge så få møbler som muligt for at skabe mere plads, eller også skal man bruge forskellige slags møbler for at skabe en hyggelig stemning. Det afhænger virkelig af din verandas egenskaber.

Hvis du har en lille veranda, som kun har et par enkelte møbler, skal du placere bordet et sted, hvor det kan stjæle opmærksomheden. Vær dog forsigtig: Dit bord må ikke stå i vejen.

Hvis du har en stor veranda, anbefaler vi, at du placerer dit bord omkring andre møbler (måske et tæppe, nogle potteplanter mv.), der markerer et område, og som hjælper med at skabe fokus på bordet.

Konklusion

Borde af vævede syntetiske fibre til verandaen

For at få dit bord eller andre møbler til at se endnu mere behagelige ud bør du prøve at tilføje tilbehør af bløde, naturlige fibre. Dette skal være tilbehør, som inviterer folk til at sætte sig og slappe af. Puder og hyggetæpper er glimrende muligheder.

For at holde tilbehøret i god stand skal du sætte det til opbevaring, når du ikke bruger det. En lille kiste i hjørnet på verandaen eller andre alsidige muligheder vil være praktisk. Det kan eksempelvis være møbler med skjulte opbevaringsrum.