Sådan udsmykker du din stue med runde spejle

06 maj, 2020
I denne artikel viser vi dig, hvordan du udsmykker din stue med runde spejle. Disse dynamiske og interessante elementer vil forskønne din indretningsstil.
 

Når du ved, hvordan du udsmykker din stue med runde spejle, vil du være i stand til at transformere lokalet til et unikt og originalt sted. Disse vidunderlige, æstetiske elementer er perfekte til at bryde monotonien og formaliteten, og de fylder dit hjem med personlighed.

Runde spejle er “aktive” elementer, der er fulde af energi og bevægelse. De er ikke designet til at skabe stabilitet eller danne paralleller med andre lige linjer såsom dem, der findes i malerier, hylder, hjørner mv.

Deres facon genererer i stedet en form for dynamik. De bryder traditionelle stereotyper, og de tilbyder en hel ny verden af indretningsmuligheder. Men hvordan pynter man stuen med disse spejle?

Runde spejle i stuen

Cirklen er et originalt, dekorativt koncept

Cirkler er yderst innovative komponenter, der er i stand til at skabe en fornemmelse af bevægelse og energi. Som et resultat af dette kan du bruge dem til at give din stue et yderst originalt og dekorativt look.

Hvad angår boligindretning, er det som regel rektangler, mange går efter. Det kan for eksempel være i form af malerier, spejle, vinduer mv. Disse solide faconer tilbyder stabilitet og balance. 

 

Men cirkler er anderledes. Man kan hverken se, hvor de starter eller slutter, og disse geometriske faconer reflekterer en form for rigdom og energi snarere end stabilitet. Derfor kan de bruges til at skabe yderst originale elementer.

Afgør din stues indretningsstil

Det er vigtigt at nævne, at din stues indretningsstil vil afgøre den spejltype, der vil passe bedst. Du må ikke undervurdere vigtigheden af at opnå en stilfuld harmoni og skabe dialog mellem møblerne, farverne og dine runde spejle.

Men hvor mange spejle kan man bruge i et enkelt lokale? Hvis du vælger enkle design og mange forskellige størrelser, kan du ophænge flere spejle i det samme lokale. Du kan dog ikke ophænge dem tilfældigt. Der skal være en logisk og strategisk måde med det.

Inden du går i gang, skal du tænke nøje over det look, du ønsker at skabe.

Hvis du ønsker at bruge et spejl som et fokuspunkt i din stue, er det vigtigt, at du kun vælger ét spejl, og at du sørger for, at det har en yderst karakteristisk stil. Derved vil det med sikkerhed tiltrække opmærksomhed og fylde dit lokale med energi.

Sunburst-spejle ligner solstråler

Forskellige typer runde spejle

 

Runde spejle fås i mange forskellige design. Den stil, du vælger, vil afhænge helt af din personlige stil og smag. Her er nogle få eksempler:

  • Enkle spejle. Disse spejle består af en enkel og veldefineret cirkel. De er underspillede og har ikke yderligere dekorationer. Denne stil ser glimrende ud i moderne og minimalistiske hjem med en underspillet indretning.
  • Enkle rammer. Disse er enkle ligesom spejlene ovenfor, men de har også en enkel, glat ramme uden yderligere dekorationer.
  • Sunburst-spejle. Rammerne er dekoreret med solstråler. Disse solfaconer dirigerer dit blik lige hen mod spejlet.
  • Rococo-spejle. Hvis du leder efter en meget mere dekorativ stil, vil rococo-spejle muligvis være det bedste valg til dig. Rammerne er ofte udsmykket med smykkesten, udskårne kranse, blomster og snørklede design. Guldfarven er også meget dominerende her.
  • Blomsterammer. Disse rammer er designet til at efterligne bladene fra blomster. Selve spejlet repræsenterer det centrale, gule blomsterhoved. Disse design fungerer særligt godt i hjem med en landlig indretningsstil.

Der er selvfølgelig mange andre design, du kan vælge imellem, hvad enten du ønsker noget mere dekorativt eller noget mere enkelt. Det hele afhænger i sidste ende af din personlige smag og din stues indretningsstil.

Runde spejle med rammer som blomsterblade vil se flotte ud i stuen
 

Hvor bør man ophænge runde spejle?

Der er selvfølgelig visse steder, hvor det bare ikke vil fungere med et spejl. Det er vigtigt at analysere området og tænke nøje over, hvor du ønsker at ophænge det. Du skal sørge for, at spejlet eller spejlene er både tilgængelige og har en vis fremtoning i din stue.

  • Laterale vægge. Når du kombinerer dem med andre pyntegenstande, vil spejle ophængt på laterale vægge hjælpe med at give din stue en markant, stilfuld fornemmelse.
  • Over pejsen. Dette område er nøglen til en god stueindretning. Ved at placere dit spejl her kan du være sikker på, at det vil blive fokuspunktet i dit lokale.
  • Ved siden af dit spisebord. Dette er et fremragende sted til ophængning af spejle, både hvad angår funktionalitet, men også æstetik.

Det er vigtigt, at du prøver at undgå at hænge spejle op ved siden af vinduer og døre. Når du hænger dem op i et mere neutralt område, hvor de kan reflektere lyset, der kommer ind, vil du være i stand til at skabe et mere afbalanceret og harmonisk look.