Sådan skal du vælge sofabord

Sådan skal du vælge sofabord

Sidste ændring: 02 november, 2019

At vælge det rigtige sofabord er ikke så nemt som det måske lyder. Stuen er et af de vigtigste rum i huset, da det er der hvor vi tilbringer det meste af vores tid.

Det er også det rum vi viser frem mest, når vi har gæster på besøg. Med det i tankerne, afspejler vores stuer og deres indhold altså hvem vi er som person.

Når du skal vælge sofabord

Vi vælger normalt et sofabord efter at have valgt en sofa, og andre møbler i stuen. Det betyder dog ikke at det er et nemt valg.

Herunder kan du læse om 6 af de ting du bør have i tankerne, når du vælger et sofabord.

Opsætning

Du bør først overveje opsætningen af din stue, når du vælger et stuebord. De fleste mennesker placerer deres sofabord mellem sofaen og fjernsynet, derfor bør du huske at overveje hvor meget plads der skal være imellem.

For at undgå at bordet bliver en fysisk forhindring, skal du huske at opretholde en distance på 40 cm mellem bordet og sofaen. For lavere sofaborde, anbefaler vi en distance på minimum 30 cm.

En anden vigtig pointe er, at du skal vælge hvorvidt du ønsker at sofabordet skal være stuens omdrejningspunkt, som rummet skal indrettes efter.

Hvis det er det du ønsker, bør du overveje at vælge et unikt sofabord, som har en speciel form med unikke farver eller mønstre.

Typer af sofaborde

Der er mange forskellige typer af sofaborde, og derfor bør du sikre at du vælger netop det sofabord der passer perfekt til din stue:

  • Foldbart: Fantastisk til små stuer.
  • Smalt: Disse borde er lange og høje. De er perfekte til smalle stuer, da de ikke bruger meget plads.
  • Kort: Kortere end det gennemsnitlige sofabord. Disse giver stuen et moderne look.
  • Dobbeltborde: Disse er almindeligvis to identiske sofaborde, som kan placeres på mange forskellige måder. Du kan skubbe dem sammen til et stort sofabord, eller som to seperate borde.
  • Dekorativt: Borde af træ som benyttes til at dekorere stuen.
  • Familiestørrelse: Store sofaborde med store skuffer til at opbevare en masse ting. Disse er normalt lavet af træ.
  • Sofabord med hjul: Sofaborde med hjul er meget praktiske, da du let kan flytte dem fra et sted til sted, efter familiens behov. Hjulene bør være store, og bordets overflade bør være tykt, for at sørge for at bordet er velproportioneret.
  • Sofabord/bænk: Dette bord er både et sofabord, og en bænk. Det er perfekt til små stuer, da bordet kan benyttes som en bænk, når du har gæster på besøg. De er normalt polstrede, og du kan også finde en puf i denne stil.
  • To-i-et bord: Med disse borde får du to i en. Tænk på en udtræksseng. Det ene bord kan trækkes ind under det andet. Når du har brug for mere plads trækker du det andet bord ud, og når du ikke har, benytter du bare det primære bord.
at vælge sofabord kan være svært med så mange forskellige typer

Materiale du skal overveje når du skal vælge sofabord

En anden ting som du bør overveje når du skal vælge et sofabord, er bordets materiale.

I fortiden var møblerne i hjemmet alle primært af træ. Der er dog mange forskellige typer af materialer at vælge mellem i disse dage.

Træ, akryl og glas er de vigtigste materialer, som benyttes til at producere sofaborde. Vælg et glasbord hvis du gerne vil have din stue til at se mere rummelig, og lysende ud. Dette er fordi at glas er gennemsigtigt, og giver en illusion af mere lys og plads.

Du kan også finde sofaborde, som benytter en kombination af forskellige materialer.

Disse er en god mulighed, hvis du leder efter noget der er anderledes.

Bordhøjde

Den ideelle højde for et sofabord, er omkring den samme højde som dit sofaparti.

Det kan dog være at du foretrækker et bord af en anden højde, afhængigt af hvad du planlægger at benytte bordet til.

Hvis du eksempelvis godt kan lide at se fjernsyn mens du spiser, bør dit sofabord være højt nok til at du kan spise behageligt.

Hvis du blot ønsker at bruge sofabordet til at dekorere din stue, og ikke vil have bordet til at fylde så meget, kan du i stedet prøve med et lavt bord.

Form

Sofaborde er traditionelt rektangulære, fordi at denne form tilpasser sig opsætningen af enhver stue.

I dag kan vi dog finde et bord i enhver tænkelig form.

Den brede vifte af borde som vi kan vælge mellem, giver os en stor række af muligheder.

Nogle af disse former er:

  • Rektangulært: Den mest klassiske, og almindelige form.
  • Kvadratisk: Disse er kvadratiske borde, som også kan anvendes som en skammel.
  • Rundt: Dette er en god form, hvis du ønsker at have flere borde. De er mindre, og derfor kan du bruge flere til opsætningen af din stue.
  • Andre former: Sekskantede, ovale eller asymmetriske.
sofaborde i specielle former

Brug

Sidst men ikke mindst; når du skal vælge et sofabord, bør du tænke over hvad du vil bruge bordet til.

Et sofabord der bare er der for at udfylde plads, er ikke det samme som et sofabord som bruges når du har venner på besøg, til snacks og en film.

Ligeledes er et sofabord som vi bruger til at opbevare vores DVDer eller magasiner, ikke det samme som et hvor flere mennesker kan sidde rundt om, når du har gæster på besøg.

At vælge et sofabord som passer til vores behov, er afgørende for at træffe det rigtige valg.

sofabord til opbevaring af magasiner

Konklusion til at vælge sofabord

Sidst vil vi også nævne at det er meget vigtigt at overveje din stues stil, når du skal vælge et sofabord.

Det rette sofabord kan give din stue den helt rigtige balance. Derfor er det så vigtigt at træffe det rigtige valg.