Sådan ophænger du en gynge i soveværelset

En gynge i soveværelset er ikke kun for børn. Du kan vende tilbage til din barndom ved at ophænge en gynge, der kan bruges som en form for møbel, eller som du kan gynge på i din fritid.
Sådan ophænger du en gynge i soveværelset

Sidste ændring: 07 januar, 2020

Vil du gerne have din helt egen gynge derhjemme? Den kan enten hænge på børneværelset, på dit værelse eller endda i stuen. I denne artikel giver vi dig nogle gode idéer til, hvordan du kan ophænge en gynge i soveværelset. Det vil være en flot og original tilføjelse.

Tips til ophængning af en gynge i soveværelset

Måske tænker du, at fordi du nu er voksen, kan du ikke have det sjovt, som da du var et barn. Men intet kunne være længere fra sandheden. Du kan ophænge en gynge i soveværelset som en form for pyntegenstand, og så kan du mindes om alle de mange timer, du brugte på legepladsen, da du var barn.

Det bedste af det hele er, at du ikke har brug for mange materialer til at ophænge en gynge i soveværelset. Når det så er sagt, så skal du huske på, at ophængning af en gynge, som du faktisk skal sidde på, og som hænger ned fra loftet, ikke er det samme materiale som til f.eks. en hylde. Vær meget opmærksom på vores følgende tips og råd.

1. En gynge i et stort soveværelse

En gynge i soveværelset med hynde og tæppe

Hvis du har et stort hus, og soveværelset har en ret stor størrelse, vil det være perfekt at ophænge en gynge, du kan bruge til sjov. Det kan for eksempel være, når du kommer hjem fra arbejde, og du gerne vil slappe af.

Du skal tage den tilgængelige plads i betragtning, så du ikke rammer ind i noget, når du gynger frem og tilbage.

2. En gynge til et mindre soveværelse

Lille gynge, der bruges som hylde

Men hvad nu, hvis dit hus ikke er så stort, som du godt kunne tænke dig? Du kan altid ophænge en gynge i soveværelset, som skal erstatte et andet møbel. Du kan for eksempel bruge en gynge i stedet for et sengebord eller i stedet for en stol, hvor du også kan placere hynder og tæpper.

3. Som en sofa ved siden af et vindue eller en væg

En gynge i soveværelset brugt som sofa

Du kan benytte dig af denne idé i enten soveværelset (hvis det er stort nok) eller stuen. Giv dit hjem et originalt præg med en hængende sofa til enten én eller to personer. Placér den ved siden af vinduet eller væggen, som var det en rigtig sofa.

Den eneste ulempe ved denne idé er, at du ikke vil være i stand til at gynge meget, da du vil have en væg bag dig. Men denne type gynge kan alligevel være perfekt, når du vil nyde nogle rolige og fredelige øjeblikke. Du kan læse en bog, made din baby eller tage en lur.

4. En gynge i soveværelset med genbrugsmaterialer

Gynge lavet af genbrugsmaterialer

Hvis du gerne vil ophænge en gynge som en del af din indretning, men du ikke har et stort budget, så har du altid mulighed for at lave din egen med ting, du allerede har i hjemmet. Hvis du har mulighed for at finde genbrugsting til at lave en lille gynge, vil du også kunne spare penge. Nogle vælger for eksempel at bruge gamle dæk, trælameller eller endda gamle borde.

5. En gynge i soveværelset for voksne

En hængekøje i soveværelset

Hvis du ikke mener, at en gynge i soveværelset er noget for voksne mennesker, så er der et alternativ. Du kan vælge en anden form for gynge, hvilket eksempelvis kan være en hængekøje. Den kan pyntes med nogle hynder og have en lukket struktur, og den behøver ikke hænge fra loftet.

En anden idé kan være at ophænge en hængekøje, som dem man ser på stranden. Der findes hængekøjer, som er lavet af farvet stof eller snor. Der findes stilarter, hvor du enten kan sidde eller ligge, som er til en eller to personer, som skal hænges fra loftet eller væggene mv.

6. Spar ikke på støttebeslagene

En gynge på børneværelset

Når du har valgt den type gynge, du gerne vil have i soveværelset, skal du nu hænge den op. Materialernes kvalitet kan gøre forskellen mellem en gynge, du elsker at bruge, og en gynge du er bange for at bruge. 

Der er selvfølgelig forskel på, om det er en gynge, der skal bruges til at holde nogle bøger, eller om det er en gynge, der skal bruges af dine børn. Der er mange forskellige måder at ophænge gynger på, selvom det som regel er bedst at hænge dem fra loftet.

Du kan købe specielle kroge til gynger og fastgøre dem ved hjælp af meget stærke skruer eller bolte. Du må heller ikke glemme at købe reb i høj kvalitet. Du har brug for noget, der kan holde vægten af dem, som skal bruge gyngen. Afhængigt af designet kan du bruge et reb i hver side eller blot et reb i midten. Sørg for, at det valgte design er velbalanceret.

Kan du lide idéen om ophængning af en gynge i soveværelset? Eller har denne artikel inspireret dig til at ophænge en gynge et andet sted i hjemmet? En ting er sikkert, og det er, at de bliver mere og mere populære i interiørindretningen i moderne hjem.

Det bedste af det hele er, at gynger giver en let og luftig stemning i ethvert lokale i forhold til almindelige sofaer, stole eller sengeborde.