Idéer til indretning af din datters værelse

Pink nuancer og prinsessestil er ikke de eneste muligheder mere. Stereotyper angående køn er ved at ændre sig, og indretningstemaer ændrer sig sammen med dem.
Idéer til indretning af din datters værelse

Sidste ændring: 07 november, 2019

Der er nogle ting, du skal huske på, når du skal indrette din datters værelse. Vi fortæller dig meget mere og giver dig inspirerende idéer i denne artikel.

For det første er der ikke noget, der hedder drenge- og pigefarver. Vær derfor åben over for forskellige farvemuligheder, når du skal indrette værelset.

I mange tilfælde har piger en veludviklet sans for stil og mode. De får en større interesse i de æstetiske aspekter af deres liv. Det betyder ikke, at drenge ikke gør eller kan det, det er bare dog ikke lige så almindeligt.

Sådan indretter du din datters værelse

Der findes andre farver end pink

Pink er den mest almindelige farve at anvende, når man skal indrette et pigeværelse. Men der er mange flere muligheder, der har åbnet sig op i de seneste år.

Selv farver som blå, som mange anser for at være en farve til drengeværelser, er begyndt at opnå popularitet hos pigerne.

Og blå er ikke den eneste farve, der bliver mere og mere populær blandt pigerne; mange vælger også grønne og gule nuancer til deres værelse.

Temaer til din datters værelse

Det mest traditionelle tema, som forældre dekorerer deres døtres værelser med, er prinsessetemaet.

Selv i dag er pink prinsesseværelser almindelige, men der er også mange andre prinsesser, der nu har inspireret soveværelsesindretningen. De involverer ofte et helt andet farvetema.

Men prinsesser er ikke det eneste, som piger i dag er interesseret i. Andre potentielle temaer inkluderer:

  • Sport. Sportsbaner, basketball, fodbold, ridning mv.
  • Dyr. Vilde dyr, sommerfugle, havdyr mv.
  • Miljøer. Byer, landskaber, skove mv.
Indret din datters værelse med et sportstema

Tænk over stilen på din datters værelse

Den nordiske stil have været den mest almindelige indretningstrend til pigeværelser i de seneste år.

Grundet de lyse farver i denne indretningsstil lader den dig også tilføje pastelfarver, som mange piger er vilde med. To af de primære farver i denne sæson er mintblå og rosapink. 

Den nordiske stil får børneværelset til at føles rigtig varmt og hyggeligt. Det lyse træ og tilbehør, som tipier, pelsede tæpper mv., gør det til det perfekte sted at lege.

Alder

Hvis du vil indrette din datters værelse ordentligt, skal du også tage hendes alder i betragtning. At indrette et værelse til en baby og en teenager er to vidt forskellige ting.

Tænk over, hvad børn i hendes alder har brug for, og indret så værelset efter dette.

Børneværelse med orange detaljer

Du skal også tænke over hendes interesser og bruge ting, som hun vil nyde. Hvis hun for eksempel elsker at male, kan du opsætte en kridtvæg eller et staffeli.

Tapet er en almindelig trend på både pige- og drengeværelser. Der findes alle former for tapet i dag: fladt tapet, tekstureret tapet, tapet med filmkarakterer, tapet til hele væggen, tapet til halvdelen af væggen mv.

Fordelen ved at bruge tapet er, at du kan give din datters værelse et flot og personligt præg, hvis du er omhyggelig med at vælge.

I dag er det også almindeligt at se værelser, der både kunne være et pigeværelse og et drengeværelse. Stereotyper vedrørende køn er noget, der hører fortiden til.

Den nordiske stil passer perfekt til sådan et værelse, hvilket især skyldes dets farvetema (hvid, grå og pastel). Det indebærer også brugen af geometriske faconer. 

Indret din datters værelse med din datters hjælp

Konklusion

Indretningen af børneværelser har udviklet sig ret meget, og det er nu en ægte mulighed at indrette værelser, der passer til begge køn. En indretning, der passer til begge køn, er langt fra at være grim og kedelig.

Det giver dig frihed til at personliggøre et soveværelse, fordi man ikke skal være afhængig af stereotyper eller gamle idéer vedrørende køn. I stedet kan du fokusere på din datters smag og interesser. 

Den bedste stil vil være den nordiske stil. De neutrale toner og pastelfarver er perfekte, hvis man ønsker at undgå et typisk pink værelse.

Men hvis du virkelig vil indrette din datters værelse flot, skal du lade hende være en del af processen. Dette vil hjælpe dig med at lære hende bedre at kende, og hun vil få et sted, hvor hun kan føle sig tryg og tilpas, og hvor hun kan være sig selv.

Det kan interessere dig ...
De 6 bedste temaer til børneværelset
Decor Tips
Læs den på Decor Tips
De 6 bedste temaer til børneværelset

Temaer til børneværelset kan gøre, at børnene kan have en vidunderlig tid i deres private rum. Vi vil vise dig nogle af de bedste temaer til børnev...