Et trendy soveværelse: Sådan får du stilen

Vil du gerne have et trendy soveværelse? Så skal du se nærmere på de tips og tricks, vi giver dig i denne artikel.
Et trendy soveværelse: Sådan får du stilen

Sidste ændring: 01 marts, 2021

I år vil udsmykningen af dit hjem bestå af planter, gyldne detaljer, buede faconer samt elegant og blødt fløjlstilbehør. Vi vil dog gerne dykke dybere ned i de seneste trends, så du er klar over, hvad der er på mode, og hvad der ikke er. Derfor giver vi dig nogle idéer til, hvordan du får et trendy soveværelse, så du kan gøre din soveoplevelse endnu mere behagelig.

En blå sengegavl i fløjl

Lad os starte med sengegavlen

Fortryllende og elegant er to ord, der beskriver sengegavlene i 2020. Art Deco sniger sig ind i vores soveværelser på mange måder, og det gør det i form af fløjlsstof med intense farver, eller elementer, der var typiske i 20’erne. Geometriske faconer, luksuriøse detaljer og guld kan også være en glimrende mulighed.

Soveværelse i vintagestil

Fortiden er stadig på mode i et trendy soveværelse

Soveværelser i vintagestil har altid været på mode, og det er der en god grund til. Eksotisk tilbehør og messingsenge skaber et trendy soveværelse. Din bedstemors kommode sammen med en moderne lampe vil give et vintagesoveværelse prikken over i’et.

Det handler ikke kun om at vælge klassiske møbler, men at lede efter ting, der har en personlighed, som er i overensstemmelse med din stil. Du skal ikke være bange for at blande klassisk og moderne! Du vil elske resultatet.

Hyggekrog i et trendy soveværelse

Hygge er essentielt i et trendy soveværelse

Det er okay at ville have et trendy soveværelse. Du skal dog huske hele formålet med dette rum. Dette er et sted, hvor du sover og hviler dig efter en lang dag. Når det er sagt, skal du huske at holde det så hyggeligt som muligt.

Hygge inviterer os til at skabe forbindelse med roen gennem de steder, hvor vi tilbringer det meste af vores tid. Derfor bør soveværelser i år være beklædt med lyse farver, bløde stoftekstiler, få møbler og masser af lys. Du vil hurtigt opdage, at disse elementer skaber et næsten perfekt sted.

Bambusdetaljer i soveværelset

Det handler om at holde det naturligt

Hvis du elsker naturen og dens enkelthed, er dette et soveværelse, du vil forelske dig i.

Boheme-stilen fremmes ved at skabe afslappende områder. Hvis du har et stort soveværelse, skal du placere nogle store planter i det og vælge naturlige materialer såsom bambus, sækkelærred eller rattan til dit tilbehør. Glem ikke at være opmærksom på stoftekstilerne, hvilket inkluderer gulvtæpper, hynder, sengetøj med print i blide farver og gardiner. Dette er vigtige elementer i et soveværelse.

Trendy soveværelse i minimalistisk soveværelse

Til de mest moderne

Den industrille stil fortsætter med at fortrylle masser af indretningseksperter. Et værelse med få møbler, men en meget ren tekstur og simple linjer vil gøre dit soveværelse til det ideelle sted. Gå efter detaljer i grå, mikrocement og mørkt metal. Alt skal være nyttigt, så glem alt om at overmætte omgivelserne med pyntegenstande, der ikke tjener et formål. Husk på, at mindre er bedre.

Soveværelse med naturlige møbler

Ekstra råd til et trendy soveværelse

Vi vil gerne give dig nogle bonustips, som hjælper med at gøre dit soveværelse til dit yndlingssted i hele hjemmet:

  • Tapet. Tro det eller ej, men tapet er virkelig på mode i år. Vi anbefaler, at du vælger et Art Deco-design. Du behøver ikke at komme tapet på alle væggene. Du kan blot komme det på den væg, hvor din sengegavl er – det vil være nok til at gøre hele forskellen.
  • Stoftekstiler. Tøv ikke med at prøve dig frem med forskellige typer stof ved at tilføje hynder i forskellige størrelser og farver. Brug også sengetøj i forskellige farver, men sørg for, at det er fra den samme farvepalet. Du bør ligeledes tilføje et sødt gulvtæppe for at fuldende looket. Vær kreativ!
  • Lister. Dette er endnu et indretningselement, der har gjort et comeback. Mange anser dem for at være ‘klassiske’, men lad det ikke narre dig. De ser også fantastiske ud i moderne omgivelser. Tag chancen og du vil hurtigt opdage, at hele dit soveværelse vil se mere sofistikeret ud.
  • Detaljer er vigtige. Det er mere end okay at tilføje nogle pyntegenstande, så længe de får dig til at føle dig tilpas. Lamper, stearinlys, billeder på væggene, farverige detaljer, vaser med blomster… Mulighederne er uendelige!

Hvis du tager disse tips og tricks til dig, er vi sikker på, at du vil være i stand til at skabe dit drømmeværelse. Nu er det tid til at gøre drømmen til virkelighed!