Råd til at vælge køkkenbordplade

15 august, 2019
Selvom det måske ikke virker til det, kan det at vælge køkken bordplade være kompliceret. Heldigvis er der masser af designs at vælge i mellem. Her er nogle af vores bedste råd.
 

Hvis du beslutter dig for at omdekorere dit køkken, skal du vælge i mellem hundredvis af forskellige køkkenbordplader. Du skal huske at tænke over stil, materialet, og det design, som du gerne vil have samtidig med, at du skal sikre dig, at din nye køkkenbordplade stadig er i harmoni med resten af dit køkken.

Derudover, som vi også kommer til at forklare nærmere senere, vil du nok også gerne finde en holdbar løsning, så du ikke skal skifte den ud igen lige om lidt. Det er jo trods alt sådan,om man vil det eller ej, at en køkkenbordplade, på den ene eller anden måde, bliver brugt stort set hver dag i løbet af året.

Køkken i blå nuancer

Selvfølgelig bruger alle ikke deres køkkenbordplade til det samme. Det er vigtigt, at du tænker over, hvad du kommer til at bruge den til. Og glem heller ikke, hvor meget børn elsker at ‘hjælpe til’ i køkkenet. Det er bedst at vælge en plade, der kan tåle nogle slag og mærker, som de små klistret fingre godt kan lide at efterlade rundt omkring i huset…

Det er også vigtigt ikke at glemme designet. Pladen skal helst passe ind med resten af dit køkkendesign. Hav dog in mente, at din køkkenbordplade ikke kommer til at se helt ens ud efter nogle år.

 

Bordplader er uden tvivl essentielle i enhver husholdning, uanset hvor meget køkkenplads man har. Du må ikke undervurdere deres vigtighed. Du skal også tænke på materiale, størrelse, design, overflade, indretningsstil osv.

Hvad gør en god køkkenbordplade

Først og fremmest skal de passe ind i den plads du har i dit køkken. På den måde tiltrækker den ikke unødvendig opmærksomhed, og resten af din køkkenindretning kan stadig komme til sin ret. Højde er også vigtig. Du kommer til at bruge dit køkkenbord hver dag, og derfor skal du sikre, at den har en passende højde til alle de forskellige opgaver, som du skal bruge det til. Det ideelle ville være at have en forskellig højde til hver af de opgaver du skal lave. Dog er dette ikke normalt muligt, så du bør prøve at finde en højde, der er nogenlunde i midten.

Du skal også tænke over om du hellere vil have bordplader, der ser pæne ud, eller om det er vigtigere, at de er nemme at gøre rene. Derefter kan du beslutte dig for om du vil have en der skjuler pletter. Hvis du ikke vil dette, skal du blot huske på, at du skal gøre det rent hver dag. Dette er ikke noget som alle har tid til. Det afhænger af, hvor organiseret og viljestærk du er.

En anden faktor er udholdenheden. Vi vil igen gerne lægge vægt på, at du skal bruge din køkkenbordplade hver eneste dag, så det er nemt at komme til at slide på dem. Vi bruger dem ikke bare når vi laver mad – vi bruger dem også til opvask, eller til at sætte indkøbsposerne på, når vi kommer hjem fra at handle ind. Vores bordplader skal kunne holde til en del, så du kan ikke ignorere vigtigheden i at finde en, der er resistent.

 

Selvfølgelig kommer dit valg af bordplade også til at blive påvirket af, om du skal bo i hjemmet i lang tid eller kort tid. Hvis du skal bo der i lang tid, vil vi råde dig til at bruge lidt mere. På den måde kan du finde en plade i højere kvalitet, med mere holdbarhed, og som er mere slidstærk.

Køkken med sort bordplade på bordet

Køkkenbordplader – typiske materialer og deres egenskaber

Lad os kigge på nogle af de mange forskellige typer bordplader, som du kan købe, og de egenskaber som hovedmaterialerne på markedet har.

  • Laminater. Disse er lavet med en syntetisk base, som er overtrukket med plastik. Der er stor sandsynlighed for, at du får mest for pengene med laminat bordplader. Det eneste problem er dog, at de engang i mellem kan vise tegn på vandskade med tiden.
  • Kvarts. Disse er nemme at gøre rene, hvilket altid er et plus. Kvarts bordplader er typisk kompakte og slidstærke. De kan dog ikke modstå høje temperaturer, så du skal passe på med retter, der kommer direkte fra ovnen.
    Køkkenbordplade i hvid kvartz
 
  • Granit. Denne type køkkenbordplade er kendte for deres slidstærkhed og deres lange arbejdsliv. De grå eller sorte modeller er de mest sete designs indenfor dette materiale.
  • Marmor. Man kan ikke benægte, at dette materiale bringer en simpel elegance i dit køkken. Selvom der findes andre finisher, så er hvidt marmor det mest populære valg. Det er i øvrigt også et porøs materiale, så det vil højst sandsynligt absorbere de fleste pletter.
  • Stål. Inspireret af de industrielle stilet køkkener, er rustfrit stål som oftest set i professionelle køkkener. Problemet med dette materiale er, at ridser meget nemt kan ses. På den anden side har denne type bordplader en enormt lang levetid.
  • Træ. Ideel til køkkener, der har en rustik stil med en naturlig eller nordisk stil. Dette materiale er nemt at vedligeholde, men det kan blive påvirket af faktorer som for eksempel fugt. Det er en god ide at børste, sandblæse, og lakere dem en gang i mellem for at holde dem i pæn stand.
    Køkkenbordplade i træ
  • Klinker. Det bedste ved dette materiale er den kæmpe variation, der findes. Der er så mange designs, at du er helt sikker på at finde en, der passer til din smag.

Konklusion

Som du kan se, kan det være mere kompliceret end som sådan at vælge en køkkenbordplade. Vi mener, at holdbarhed er den vigtigste faktor, så det er måske bedst at fokusere på dette, før du tænker over designet eller finishen.

Der er et rimeligt bredt udvalg af materialer til rådighed på markedet. Du skal blot sætte fordelene og ulemperne op mod hinanden på de forskellige materialer, så du finder den rigtige til dig. Her skal du også huske på at tænke over, hvad de forskellige opgaver, som du skal lave ved bordet er.

 

Vi håber, at disse råd har hjulpet dig med at komme i gang med at designe dit nye køkken!