8 gode og nyttige tips til at renovere dit køkken

Overvejer du at renovere dit køkken? I denne artikel giver vi dig otte gode råd, som får det til at ske.
8 gode og nyttige tips til at renovere dit køkken

Sidste ændring: 09 september, 2020

Hvis du overvejer at renovere dit køkken, men du ikke er sikker på, hvordan du skal gå i gang, så bare rolig! I denne artikel fortæller vi dig om hele processen trin for trin. Med vores tips vil det være mere lettere, end du tror.

Vi giver dig råd til, hvordan du designer dit drømmekøkken. Med disse otte simple råd kan du skabe et køkken, der er praktisk, indbydende og vigtigst af alt: inden for dit budget!

Tips til at renovere dit køkken

Renovering af køkkener kan være et sandt mareridt. Dette gælder især, hvis du ikke giver dig tid til at finde ud af dine prioriteter. Vi håber derfor, at du finder denne liste meget nyttig. 

Bæredygtigt køkken i hjemmet

1. Planlæg renoveringen omhyggeligt

Før, du går i gang, skal du have en klar idé om, hvad det er for en type køkken, du gerne vil skabe. Husk, at der ikke findes en perfekt model. Køkkenet, du har brug for, afhænger af din livsstil og din families behov.

Det bedste, du kan gøre, er at lave en liste over alle de forskellige krav, du føler, dit køkken skal opfylde. Skriv aspekter ned såsom køkkenets primære formål (madlavning, underholdning af gæster mv.), om det skal inkludere et spiseområde, om du har brug for plads til at stort køkkenskab mv. Afslutningsvis skal du have et budget i tankerne.

2. Få det meste ud af pladsen, når du skal renovere dit køkken

Det første, du skal gøre, er at tænke over placeringen. Hvis du planlægger at renovere interiøret, kan du også benytte dig af muligheden til at flytte dit køkken til et mere passende sted. Du kan for eksempel flytte det tættere på spisestuen.

Hvis du beslutter dig for at beholde køkkenet, hvor det er, kan du måske opnå nogle flere kvadratmeter ved at udvide det til et tilstødende lokale. Det kan for eksempel være vaskerummet eller et lille badeværelse.

At installere en skydedør eller foldedør, eller udskifte døren med en, der åbner udad i stedet for indad, er en god måde at spare dyrebar køkkenplads på.

3. Organiser pladsen korrekt

U-formede køkkener giver dig mulighed for at arrangere møblerne og køkkenmaskinerne langs tre tilstødende vægge. Dette er et yderst praktisk layout, når det kommer til madlavning.

L-formede køkkener – som fylder to tilstødende vægge – er ideelle, hvis du ønsker at skabe et køkken-spisestue. Dette layout giver dig også mulighed for at få det meste ud af små områder.

Køkkener, som er arrangeret langs én væg, er ideelle til lange, smalle køkkener. Hvis du har et større køkkenområde, har du mulighed for at installere en central køkkenø

Køkken i gule farver

4. Sådan får du det rette layout, når du skal renovere dit køkken

Det bedste layout til ethvert køkken skal være baseret på princippet om en køkkentrekant, hvor man placerer køleskabet i den ene ende, håndvasken i midten og madlavningsområdet i den anden ende.

Det er bedst at efterlade omtrent 114-203 cm mellem hvert af disse områder, så du er sikker på, at du har nok plads til at arbejde komfortabelt. Prøv at sørge for, at layoutet er så logisk som muligt. Hvad med at placere køkkenskabet ved siden af køleskabet, eller opbevare rengøringsprodukter i skabet under håndvasken?

5. Undgå fejl

Madlavningsområdet bør aldrig være placeret direkte under vinduet. For det første vil dette forhindre dig i at installere en emhætte. For det andet kan træk slukke flammerne på et gaskomfur. Hvis du beslutter dig for at placere din håndvask under vinduet, skal du sørge for, at vandhanen ikke står i vejen, når du skal åbne og lukke vinduet.

Sørg for, at håndvasken og madlavningsområdet er tæt på hinanden, men aldrig lige ved siden af hinanden. Afslutningsvis skal du sørge for, at køkkenbordpladerne er installeret i en behagelig højde, og du skal undgå dem, der er for dybe.

6. Brug de rette maskiner og apparater

Før, du vælger møbler og maskiner til dit køkken, er det vigtigt at finde ud af, hvad det er for apparater, du har brug for. Sørg for, at du udnytter den seneste teknologi. Du bør for eksempel overveje produkter såssom en kraftig emhætte.

Glem heller ikke at tænke over æstetikken. Hvis du for eksempel har et moderne køkken, kan du vælge apparater i rustfrit stål. Hvis du foretrækker, at de holdes skjult, kan du vælge indbyggede modeller, eller også kan du installere låger, der skjuler dem.

Tips til at renovere dit køkken

7. Praktiske køkkenbordplader, når du skal renovere dit køkken

Hvis du kommer til at lave meget mad i køkkenet, er praktiske køkkenbordplader et must. For de bedste resultater skal du sørge for at købe gode materialer i høj kvalitet, som kan modstå pludselige temperaturskift samt ridser, brændmærker og pletter.

Køkkenbordplader i marmor og granit er klassikere, og de skiller sig ud grundet deres modstandsdygtighed over for slid. Men du skal dog være forsigtig: Nogle varianter er yderst porøse, og de har en tendens til at absorbere olier. 

8. Anvend nye installationer

Hvis de forskellige installationer i dit køkken er mere end 10 år gamle, er det nu det perfekte tidspunkt at udskifte dem på. Glem ikke at tænke over, hvor mange stikkontakter du har brug for. Vi anbefaler, at du har omtrent otte stikkontakter til små køkkenapparater.

Husk, at vasken bør være placeret tæt på et afløb, så du kan forhindre unødvendige VVS-udgifter på længere sigt. 

Som du sikkert har bemærket, bliver det meget lettere for dig at bevæge dig rundt i dit køkken, når du virkelig har tænkt over layoutet. Du vil også have lettere ved at udføre forskellige opgaver.