Sådan dekorerer du din tagterrasse

Sørg for du indretter din tagterrasse bedst muligt
Sådan dekorerer du din tagterrasse

Sidste ændring: 11 januar, 2020

Inden så længe er det sommer igen, og så er det vigtigt, at vores haver og terrasser er i orden, så vi kan nyde dem i fulde drag. Vi vil her i denne artikel vise dig nogle ideer til at dekorere din tagterrasse.

I denne artikel vil vi give dig nogle ideer til, hvordan du sådan rent praktisk kan dekorere din tagterrasse. I løbet af sommeren bliver vores haver og terrasser de vigtigste steder for os at opholde os, eller også er det der vi tilbringer mest tid. Derfor er det vigtigt, at du har dem gjort klar, så du rigtig kan nyde din sommer.

Selvom din terrasse ikke er særlig stor, så har den alligevel mange muligheder. Ved at vælge de rigtige møbler og placere dem fornuftigt, kan du godt udnytte pladsen fint.

Som vi har sagt tidligere, er planter og varmt lys essentielt for at skabe et intimt og hyggeligt sted, hvor du kan slappe af og hvile dig.

Her kommer fem tips til, hvordan du kan dekorere din tagterrasse.

1. Placer tingene på deres rette sted på tagterrassen

Dette er så vigtigt, især hvis tagterrassen er meget lille. Hvis du har stillet alt rigtigt på det lille område, vil det komme til at se meget større ud, end det i virkeligheden er. Hvis du har plads nok, kan du forsøge at opdele terrassen i følgende sektioner:

  • Spiseområde: Placer en sofa, nogle hynder og et lavt bord der. Eller også kan du bruge stole, bænke og et højere bord.
  • Grønt område: Som vi sagde, så er planter meget fundamentale. Du kan placere dem lidt ud over det hele. De vil give din tagterrasse et naturligt og farverigt udseende.
  • Opbevaringsplads: Det vil hjælpe dig med at holde styr på dine køkkenredskaber, som du vil skulle bruge på din terrasse.
  • Hvileplads: Du kan bruge sofaer, hængekøjer, liggestole, pergola eller paraplyer.

Ved at dele det op i områder, vil det også være meget letter at rengøre og holde opryddet. Desuden vil stedet også virke mere indbydende.

2. Sørg for der er så meget udsigt som muligt

Udsigten er helt sikkert noget af det allerbedste ved en tagterrasse. Derfor er det altafgørende, at du kan komme til at nyde udsigten og få glæde af den. En mulighed er at opsætte glasafskærmning, så der ikke kommer noget og spærrer for den fine udsigt. Sørg også for at du ikke stiller noget i vejen for den, når du anbringer din pergola, solsejl eller paraplyer på terrassen.

En anden mulighed er at anvende glasvægge. Selvom det er en noget dyrere løsning, så er det sikkert alle pengene værd. Så vil du få mulighed for at kunne benytte din tagterrasse hele året rundt, fordi det sørger for, at du kan sidde der uden at fryse. Det vil samtidig også give pladsen mere lys og få det hele til at virke mere rummeligt.

3. Indvendigt og udvendigt

Du skænker måske ikke dette så mange tanker, når du skal indrette din tagterrasse, men det er faktisk vigtigt. Hvis for eksempel indgangen til terrassen går gennem jeres soveværelse, vil du helt sikkert ikke så gerne have spiseområdet i nærheden af dette. Det vil føre alle de dårlige lugte lige ind i det værelse. I så fald er det bedst at have hvilepladsen eller stedet, hvor du slappe af tæt ved døren til soveværelset.

Hvis indgangen til terrassen derimod går ud fra køkkenet, bør du placere spiseområdet lige først for. Det vil gøre det lettere at hente og gå ud med tallerkener og andre ting fra køkkenet ved måltiderne. Sørg for, at du altid optimerer det område, som du arbejder med.

Stor spiseplads

4. Vælg de rigtige møbler til din tagterrasse

Det næste, som du skal tænke på, er at finde de rigtige møbler, som du kan dekorere din tagterrasse med. Sørg for at de møbler, du anvender til dit spiseområde også matcher den stil, som du bruger til de andre steder.

Hængekøjer og gyngestole (især de æggeformede) er meget almindelige på terrasser, og de er meget komfortable. Det er afgørende, at man holder området ryddet, og at det fornemmes som en enhed. Det vil gøre det hele meget mere behageligt. Husk også på, at nogle materialer kræver mere pleje og vedligehold end andre, så tænk på dette, før du begynder at gøre dine indkøb af møbler.

Naturlige fibre som rattan eller strå vil være i sit rette element udendørs. De tilfører stedet et enkelt og naturligt look.

Du kan også overveje selv at bygge dine møbler, hvilket er ret almindeligt til hvileområdet. Paller er fantastiske at bruge til dette projekt, og du skal bare slibe dem med lidt sandpapir, inden du anvender dem. Hvis du kan lide deres naturlige farve, behøver du heller ikke engang at male dem og give dem beskyttelse.

Hvis du ikke har så meget plads til rådighed til opbevaring, anbefaler vi, at du anvender foldeborde, klapstole og hængekøjer. På den måde vil du kunne opbevare dem om vinteren, uden at de optager for meget af din plads.

5. Tilbehør til din tagterrasse er også vigtigt

Tilbehør er vigtige for at forbedre stedet.

Når det drejer sig om en tagterrasse, så er nogle gode eksempler pergola, paraplyer eller solsejl. Sollyset rammer tagtoppe mere direkte, så det er vigtigt at beskytte dem fra elementerne, især hvis du ønsker at benytte dem midt på dagen.

Og du må helt bestemt ikke glemme belysningen, især om morgenen og de tidlige aftener. Du kan hænge guirlander op med lys i, lanterner eller levende lys (nogle er endda med dufte.)

En anden ting, som vi kan tilføje vores terrasse er tekstiler, som pudeovertræk, der kan være et stort plus på en tagterrasse. Andre ting kan for eksempel være tæpper, som vil være glimrende i hvileområdet.

Som du kan se, så behøver det ikke være så svært at dekorere din tagterrasse. Du skal bare sørge for, at det står på den måde, så du udnytter pladsen bedst mulig og vælger en dekorativ stil, der matcher med din smag og måske også med resten af hjemmet stil.