Sådan bruger du geometriske former i din indretning

Geometriske former er en del af hverdagen, så hvorfor ikke bruge dem i boligindretningen?
Sådan bruger du geometriske former i din indretning

Sidste ændring: 08 maj, 2020

Boligindretning kan være en kompliceret proces. Man skal kombinere farver, vælge pyntegenstande, vælge de rette møbler mv. I denne artikel vil vi gerne vise dig, hvor nemt det er at bruge geometriske former i din indretning.

Hvad kan geometriske former bidrage med i hjemmet? Du vil være i stand til at prøve dig frem med deres layout for at skabe den perfekte harmoni.

Faconer kan ligesom farver også bruges til at fylde dit hjem med energi og formidle forskellige følelser og fornemmelser. Men der findes et stort udvalg af geometriske former, og det er ikke dem alle sammen, der fungerer godt sammen. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man vælger de rette faconer.

Stuetæppe med geometriske former

Find den rette balance

Du skal først og fremmest tænke over, hvad det er for en indretningsstil, du prøver at skabe. Når du har besluttet dig for det, vil det være nemmere at finde ud af, hvilke faconer, der passer bedst til dit hjem.

Som vi allerede har nævnt, er det ikke alle faconer, der passer til interiørindretningen. De former, du vælger, vil afhænge af den overordnede effekt, du ønsker at skabe. 

Den bedste måde at skabe en form for balance på er ved at vælge komplementære farver og faconer. Du kan ikke bare vælge geometriske former tilfældigt; du skal sørge for, at de fungerer godt sammen og med andre elementer i dit hjem.

“Skønhed er komplet balance.”
-Constantin Brancusi-

Geometrisk gulv på badeværelset

Geometriske former

Hvilke geometriske former skal man så vælge til boligindretningen? Hvilke former vil passe bedst i hjemmet? Svaret på disse spørgsmål skal findes i de geometriske formers psykologi samt de følelser, de kan fremkalde. Tro det eller ej, men alle faconer har forskellige betydninger. 

  • Rektangel. De lige linjer reflekterer stabilitet og tryghed.
  • Firkant. Selvom den minder om en rektangel, så formidler de fire lige sider en større fornemmelse af ensartethed.
  • Trekant. Bunden af trekanten genererer stabilitet, mens de tre spidse punkter kan fremkalde anspændthed.
  • Cirkel. Da den ikke har hjørner, har den en blidere facon end de andre faconer. Cirkler er fulde af energi og bevægelse, og de får ofte folk til at tænke på jordens facon.
  • Trapez. Selvom du måske ikke tror det, så er en trapez en af de mest almindelige faconer inden for interiørdesign. Den skaber en følelse af stabilitet og styrke.
  • Rombe. Selvom de sjældent bruges i interiørindretningen, så vil det virkelig give dit hjem karakter, hvis du tilføjer dem i hjemmet.

Dette er blot nogle af de mest almindelige former, der findes inden for interiørindretning. Vi lever side om side med disse faconer hver dag, uden at vi nogensinde tænker over, hvor vigtige de er i vores liv.

Brug disse geometriske former i boligindretningen

Her er nogle af de geometriske former, der er bedst egnet til interiørindretningen. Det er vigtigt, at du vælger dine faconer med omhu og sørger for, at de både er praktiske og smukke.

  • Rektangler. Genstande såsom billedrammer, borde, malerier og spejle kommer som regel i form af en rektangel. Du kan bruge mønstret, geometrisk tapet for at indarbejde rektangler på dine vægge for at skabe et mere originalt look.
  • Firkanter. De er ikke lige så almindelige som rektangler, men de bruges som regel til møbler, tapet og andre pyntegenstande.
  • Trekanter. De bruges sjældent, men der er flere forskellige måder, hvorpå du kan bruge dem i i din indretning. Du kan for eksempel bruge mønstret tapet eller vælge små, enkle pyntegenstande til dine hylder eller borde.
  • Cirkler. Runde genstande såsom spejle, rammer, lamper og tapet kan ofte være et interessant valg til vægge, gardiner og bordduge.
Geometriske former i stuen

Ting, du skal undgå

Det er vigtigt at tænke nøje over, hvordan du bruger geometriske former i din indretning. Alle faconer er forskellige, så du bør selvfølgelig undgå at bruge dem alle sammen i ét lokale. Dette vil kun få lokalet til at virke kaotisk. 

Du kan for eksempel vælge at bruge rektangler som den primære, geometriske facon. Du kan derefter begynde at introducere yderligere faconer såsom cirkler, da deres energi og dynamik vil supplere rektanglets stabilitet.

I boligindretningen er det primære formål at skabe harmoni.

Det er vigtigt at vide, at faconer såsom trekanter, trapezer og romber skal bruges som et supplement og ikke som den primære facon. Dette vil hjælpe dig med at opnå en store form for harmoni og undgå den anspændthed, som de kan skabe. Når du dekorerer med geometriske faconer, bør du altid forsøge at skabe en form for stabilitet.