Sådan bruger du etnisk minimalisme i din hjemmeindretning

Har du nogensinde hørt om etnisk minimalisme før? Læs med for at lære alt om det, og hvordan du bruger det i dit hjem!
Sådan bruger du etnisk minimalisme i din hjemmeindretning

Sidste ændring: 16 marts, 2021

I dag vil vi fortælle jer om en indretningsstil, som er meget mere end blot indretning. Vi vil endda gå så langt som at sige at det er en livsstil. Stilen vi snakker om er etnisk minimalisme. Aldrig hørt om det før? Læs videre!

Det er ikke for sent at lære, hvordan du indretter med denne stil, og at forstå en smule mere om filosofien bag denne stil.

Hvad er etnisk minimalisme?

Etnisk minimalisme er meget populært lige nu. Selvom vi selvfølgelig vil snakke om det i forhold til indretning her, er det faktisk en trend som er i gang med at tage over indenfor mode, design og endda som en livsstil og en måde at se verden på.

Filosofien bag etnisk minimalisme er, at have kulturelle indflydelser synlige i dit indretningsskema, men på en simpel måde. Forklaringen gør det klart hvorfor stilen har dets navn. På den ene side er indretningsskemaet simpelt og derfor minimalistisk, samtidig med at det ofte bruger gamle dekorative objekter.

På en måde er etnisk minimalisme altså en interessant ny trend, fordi det går tilbage til vores rødder. I denne meget globaliserede verden, hvor alt er tempofyldt, forurenet og hvor vi køber ting blot for at smide dem ud igen, er etnisk minimalisme nærmest et tegn til os om at vi skal tage det med ro.

Det er en påmindelse om at det er muligt at leve bæredygtigt, simpelt og samtidig være moderne. Læs videre for at lære om vores råd til hvordan du indretter dit hjem i denne stil. Vi håber det fanger dig, på samme måde som det har fanget os!

1. Tankevækkende indretning

indretning med etniske dekorationer i fokus

Som enhver anden minimalistisk stil, bør din indretning være meget grundlæggende. Du bør kun have ting som er nødvendige. Idéen er at undgå at fylde rummet med objekter. Den sandsynligvis sværeste ting ved etnisk minimalisme er, at finde den perfekte balance mellem at tydeliggøre den etniske side i indretningen, samtidig med at du holder indretningen minimalistisk.

Til dette er vores anbefaling at du tager til antikbutikker, og prøver at finde interessante etniske objekter. Nogle af de mere almindelige ting er tapeter, gamle masker eller måske en kiste. Men disse er blot få idéer til dit hjem. Prøv at vælge en eller to ting med en personlighed og en tilstedeværelse fremfor mange kedelige ting.

Som vi nu skal til at forklare, er der dog andre måder at opnå det etniske look, med andet end blot dekorative objekter. Vi ønsker ikke at du skal spilde alt for lang tid med, at finde objekter som passer til denne stil, da der altid er andre måder at kombinere det med minimalisme på.

2. Naturlige farver

Der er en meget specifik farvepalette som du kan bruge til etnisk minimalisme. Denne dekorative stil har til hensigt, at have en stærk forbindelse med naturen og naturlige rum. Dette betyder at toner af grøn og brun, bør have en stor tilstedeværelse i dit hjem.

Brug farver som leder tankerne hen på jorden, fugt og planter.

Præcis hvilke farvetoner du bruger, og hvor lyse/mørke de er afhænger af din smag, og dit hjems natur. Naturlige farver såsom skovgrøn og tobaksbrun er perfekt til større, lysere rum. De kan virkelig transportere dig til et etnisk rum.

Hvis du på den anden side bor i et lille hjem uden en masse lys, er det bedre at bruge varme farver til dine vægge og gulve. De mørke farver bør kun være i form af dekorative objekter og møbler i dette tilfælde.

3. Dæmpet belysning

en dæmpet belysning er en vigtig del af en etnisk minimalistisk indretning

Som vi tidligere har nævnt, er en af karakteristikkerne ved etnisk minimalisme dets simplicitet. Vi lever i en materialistisk verden hvor alting sker super hurtigt, og der er aldrig nok tid til alting. Lyder det så ikke dejlig at have et hjem hvor alt dette forsvinder?

Denne stil handler om stilhed og simplicitet, og belysningen er en af nøglerne til at opnå dette. Din belysning bør være varm, og kun komme fra få steder i rummet. Leg rundt med belysningen og skygger, for at skabe intime hjørner i dine rum. De vil hjælpe dig med at slappe af og få ro.

Som du kan se er etnisk minimalisme meget mere end blot en dekorativ stil. Det handler også om at lære at leve på en anden måde, at værdsætte hvad der virkelig er vigtigt og lægge de ting du ikke har behov for til side. Følg vores råd, og du vil indse hvor let det er at indrette dit hjem i denne stil!