Pynt dit hjem med ugler

Selvom dette dyr nåede højden af sin popularitet mellem 2009 og 2013, er det stadig en ret populær trend at pynte med ugler
Pynt dit hjem med ugler

Sidste ændring: 03 september, 2020

I generationer er ugler blevet set som et symbol på visdom, og har ageret som en beskytter og fortrolig budbringer. I dag er der mange mennesker, der godt kan lide at pynte med dem, så de kan beskytte og våge over deres hjem.

Du kan bruge dem til at dekorere ethvert rum i dit hjem, men vi anbefaler at placere dem i entréer eller i vindueskarme, så man virkelig får fremhævet deres symbolske natur.

Der er mange forskellige typer af dekorative ugler at vælge i mellem. Nogle er super realistiske, mens andre er mere sjove og har komiske designs. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at holde stilen i dit hjem in mente, så din ugle dekoration ikke strider mod den overordnet æstetik.

Flora og fauna har altid været en stor kilde til inspiration i verden af boligindretning. Mens mange elementer er kommet på mode de senere år, har de fleste trender en tendens til at komme og gå relativt hurtigt.

ugler
Tilbage i år 2009, begyndte dekorative ugler at komme frem i alle mulige afskygninger, fra tekstil til smykker. Efter den store succes Harry Potter havde, tog det ikke lang tid for denne nye trend virkelig at tage fat. Dog behøver du ikke at være en fan af Harry Potter for at nyde disse søde dekorationer.

Denne trend har vundet popularitet på international plan, hvilket betyder, at der er en bred skare af produkter og stilarter at vælge i mellem. Om du kan lide minimalistiske ugler, karikaturer eller marokkanske designs, så er der virkelig noget for alle.

Dekorer din entré

Hvis du gerne vil finde den perfekte plads til dine ugler, skal du ikke kigge længere end entréen. Selv hvis du ikke rigtig tror på deres symbolske betydning, så vil det at placere dem her give indtrykket, at de våger over dit hjem.

Ugle-inspireret dekoration er ikke blot begrænset til små pynteting, bløde bamser eller udstopninger. Der findes tusindvis af muligheder man kan vælge i mellem. For eksempel kan du finde ugle formet hylder (som dem på billedet nedenfor), mini ugle nøglekroge, malerier og meget mere.

Dekoration med ugler – andre muligheder

Du behøver ikke at have dine dekorationer oppe hele året rundt, hvis du ikke har lyst. Faktisk kunne du blot vælge en specifik tid på året, hvor du har dem fremme, såsom jul.

Du kan finde meget ugleinspireret julepynt, der er fantastiske til et juletræ. Du kan også finde ting såsom puder, figurer og meget mere.

Hvis du leder efter hvide juledekorationer kan du ofte finde mange hvide og neutral farvet ugler, dekoreret med delikate guld og sølv detaljer.

Du kan endda finde dekorative ugler lavet af naturlige elementer såsom grankogler. Disse vil ikke blot give farve og tekstur til dit hjem, men vil også give det et præg af originalitet, som alle ønsker at have.

ugler

Samlinger

Hvis du gerne vil inkorporere flere dekorative ugler i dit hjem, kan du ganske enkelt udstille din samling på en hylde. Dog er det vigtigt at tage sig tid til at sætte dem ordentligt op, så de ikke ser rodet ud.

Du skal ikke bruge en stor samling eller et matchende sæt for at gøre dette. Faktisk kan variation i størrelse, stil og form gøre, at det ser endnu mere interessant ud.

En mulighed er at bruge flere ugledekorationer med en lignende stil, men i forskellige farver og materialer. Du kunne så sætte dem op langs dine hylder eller reoler og arrangere dem fra mindst til størst.