Orientalsk stil: 5 nøgleelementer i indretningsstilen

Orientalsk stil bliver mere og mere populær i den vestlige verden. Det er en glimrende mulighed at have i tankerne, når vi skal indrette vores hjem.
Orientalsk stil: 5 nøgleelementer i indretningsstilen

Sidste ændring: 17 august, 2020

Der er så mange forskellige muligheder, når det gælder om at indrette vores hjem. Men hvis du ønsker at skabe et originalt og innovativt look, så vil vi gerne fortælle dig om de fem nøgleelementer inden for orientalsk stil. Det er nemlig en trend, der er blevet populær inden for interiørdesign i de seneste år.

Folk i den vestlige verden har en tendens til at bruge elementer, der er typiske i de traditionelle eller klassiske vestlige stilarter. Vi føler os mere trygge, når vi holder os til de looks, som vi kender bedst. Men i dag er der flere og flere, som prøver sig frem med andre indretningsstile, hvor de finder inspiration fra andre steder i verden.

Den moderne fornemmelse, der karakteriserer orientalsk stil, gør den særligt attraktiv for interiørdesignere. Asiatisk stil er blevet et referencepunkt for designere overalt, og den spiller en mere og mere fremtrædende rolle i den vestlige verden.

Gulvsiddepladser er normalt i asiatiske lande

1. Siddepladser på gulvet

Siddepladser på gulvet er ret almindeligt i mange asiatiske lande. Selvom du stadig kan finde hævede siddepladser og lænestole, så foretrækker størstedelen at indarbejde traditionelle gulvsiddepladser. Nogle af siddepladserne såsom den japanske zaisu har endda ryglæn.

Der er dog andre former for orientalske siddepladser, der slet ikke har ryglæn, men som blot består af en hynde eller pude. At sidde på hynder eller direkte på gulvet er ret almindeligt i mange asiatiske lande.

I denne forstand er den orientalske kultur meget anderledes i forhold til den vestlige kultur. Forskellige møbelforretninger tilbyder en bred vifte af forskellige gulvsiddepladser, så du får mulighed for at genskabe en orientalsk stil i dit eget hjem. Dette er en virkelig interessant måde, hvorpå du kan give dit hjem et anderledes look. 

Lave sofaborde er almindelige i en orientalsk stil

2. Lave sofaborde er en del af orientalsk stil

Lave borde er også en vigtig del af den orientalske stil. De bruges typisk under spisning, eller når man drikker te. Da de er så tæt på gulvet, er man nødt til at sidde på gulvet for at bruge dem på behagelig vis.

Den bedste mulighed er at komplementere disse lave borde med traditionelle gulvsiddepladser. Hvis du nøjes med at placere et af disse borde i et hjørne af lokalet, kan det ende med blot at blive til endnu en pyntegenstand.

3. Gulve

I både østlige og muslimske lande er gulve ofte dækket med dekorative tæpper og måtter, som giver en fornemmelse af komfort og varme:

  • Fine bomuldstæpper er perfekte til at skabe behagelige gulve under vores fødder, og de giver ekstra polstring, hvis du ønsker at sidde på gulvet eller meditere. De vil også hjælpe med at beskytte dit parketgulv mod pletter og ridser. 
  • Esparto-græstæpper er fantastiske pyntegenstande. De er yderst slidstærke og holdbare, og de kan understøtte tunge møbler samt andre ting. De er som regel runde eller rektangulære, og de optager ikke for meget plads.
  • Syntetiske måtter (samt måtter lavet af andre materialer) er glimrende til at dække hele gulve, især i stuen. Selvom mange orientalske hjem er helt dækket med gulvtæpper, anbefaler vi, at du lader dine parketgulve være synlige
Vægge lavet af rispapir

4. Vægge i rispapir er en del af orientalsk stil

Mens det er yderst sjældent, at man finder rispapirvægge i typiske vestlige hjem, så er det meget almindeligt i mange asiatiske hjem. De er designet til at lukke meget lys ind, samtidig med at de filtrerer og blødgør det.

Væggene er lavet af en metallisk struktur, og de kan skubbes frem og tilbage for at adskille eller forene rum. Rispapiret har til formål at give en vis mængde privatliv i hvert lokale, uden at det skaber en hel solid væg.

Orientalske lamper med kinesiske tegn

5. Lav belysning

Som du sikkert har bemærket på mange asiatiske restauranter, er lamperne som regel placeret ret lavt. De undgår generelt intense pærer, der peger lyset mod ét specifikt punkt.

Normalt bruges lamper i rispapir til at filtrere lyset og skabe en afslappende, beroligende og fredfyldt stemning. Kugleformede, kinesiske lamper er et af de mest populære valg inden for orientalsk dekoration.

Mens der lægges stor værdi på naturligt lys, så skal det filtreres, så det ikke er for skarpt eller direkte. Dette er muligvis en af de vigtigste nøgleelementer i den orientalske stil.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Gilliatt, Mary: El libro de decoración, Folio, 1987.