Hvordan du kan skabe dit eget meditationshjørne

Hvis du ønsker at skabe dit eget, rolige meditationshjørne derhjemme, vil du finde ud af alt, du har brug for at vide, i dagens artikel. Træk vejret ind... Og ånd ud...
Hvordan du kan skabe dit eget meditationshjørne

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Du har formentlig allerede hørt om alle fordelene ved at dedikere et par minutter til rolig meditation hver dag. Det handler om at være til stede i nuet, være i ét med dig selv og berolige hvirvelvinden af bekymringer, tanker og stress, der bombarderer dig dagligt. I dag ønsker vi at vise dig, hvordan du kan skabe et meditationshjørne i dit eget hjem, så du kan oplade dine batterier og genforbinde med dig selv.

Fordelene ved meditation

Adskillige videnskabelige studier har demonstreret, at meditation kan hjælpe med at ændre både din fysiske og emotionelle tilstand på få minutter. På et fysisk niveau kan praktisering af meditation blandt andet hjælpe med at styrke dit immunforsvar og reducere inflammation.

Det er dog hjernen, der kan nyde godt af de største fordele ved daglig meditation. Det fremmer en mere adræt hjerneproces, stimulerer hukommelsen og hjælper os med at håndtere stress. På et emotionelt niveau er meditation en af de bedste allierede mod depression og angst, da det kan hjælpe dig med at berolige dine tanker og gøre det muligt for dig at få kontakt til dit ændre jeg. Hvis du lærer dig selv bedre at kende, kan det hjælpe dig med at selvregulere mere effektivt.

Skab dit eget meditationshjørne

Find det rigtige sted at meditere

Åbenlyst vil du have brug for et roligt, fredeligt område, langt væk fra ethvert støjende område i huset. Hvis det er muligt, bør det være et sted, hvis du har total privatliv. Et sted, hvor du kan lukke resten af verden ude. Hvis du kan dedikere et helt rum til meditation, vil det være fantastisk! Hvis ikke, kan du dedikere et lille hjørne i dit soveværelse, hvor du har alt, du har brug for, til at træde et skridt tilbage fra dagligsdagslivet og have noget tid for dig selv.

Hav den rigtige belysning i dit meditationshjørne

Når det kommer til meditation, er det bedst at have blød, lav belysning. Brug stearinlys, saltlamper, eller hvis du har en kontakt, hvor du kan dæmpe lyset, skal du sikre dig, den er på den laveste indstilling. Meditation handler om introspektion, og det kan være en kæmpe hjælp at have den rigtige belysning. 

Vigtigheden af orden

Hvis dine omgivelser er en refleksion af din sindstilstand, så er et rodet soveværelset et tegn på, at dine tanker er i uorden. Det er svært at meditere ordentligt, hvis du er omgivet af ufærdigt papirarbejde og beskidt tøj.

Ifølge lære i mindfulness  handler meditation om at være til stede i nuet og lægge alle tidligere og fremtidige bekymringer til side. Hvordan kan du forvente at gøre dette, hvis du stadig kan se, at bjerge af tøj venter på at blive strøget?

Hvis du ønsker at skabe dit eget meditationshjørne, skal du derfor forsøge at undgå at have masser af møbler, bøger eller andre distraheringer i nærheden. Jo lysere og mere åbent dit sted er, des bedre er det.

Hav den rigtige farvepalette i dit meditationshjørne

Vi vil råde dig til, at du holder dig væk fra kraftige, dynamiske farver og bruger pastelfarver i stedet forDa det er renhedens farve, vil hvid altid være den bedste farve til meditationsrum. Du kan også hænge beroligende billeder på dine vægge, særligt hvis de har en form for forbindelse til den naturlige verden.

Musik

Om du har musik eller ej er i høj grad et spørgsmål om personlig smag. For nogle folk kan det hjælpe dem med at koncentrere sig bedre. For andre er det en ren distrahering. Du vil finde en række mantraer og beroligende lyde online. Det består ofte af tibetanske syngeskåle og blødt, afslappende musik. Find ud af om musik hjælper dig med at forbinde bedre, eller om det rykker dig længere væk fra dit mål.

Hvad med elektroniske apparater?

Du skal for enhver pris undgå elektroniske apparater. Dit meditationshjørne skal være så rent et område som muligt (i enhver essens af ordet), og elektroniske apparater er kendt for at have en effekt på hjernen.

Hvad har du brug for til at skabe dit eget meditationshjørne?

Brug et gulvtæppe, en yogamåtte eller endda en pude. Du kan også have et let tæppe i nærheden i tilfælde af, at du bliver kold.

Hvis du ønsker det, kan du endda skabe et lille alter i dit meditationshjørne. Glem alt om at forsøge at finde den “rigtige” måde at gøre det på. Følg blot dine instinkter. Inkluder dekorative stearinlys, duft, inspirerende billeder, blomster eller endda fotografier, der har en speciel betydning for dig.

Og så har du det. Luk dine øjne, ånd ind, ånd ud og lad dine tanker flyde uden at stoppe op for at fundere over dem. På trods af, hvad mange folk tror, handler meditation ikke om at lade dit sind blive blankt. I stedet handler det om at lade det flyde frit og give slip på alt, du har holdt indeni dig, uden bebrejdelse eller fordømmelse.