Fra tremmeseng til juniorseng: Hvordan man indretter barnets første værelse

Er det blevet tid til at flytte til juniorseng? Find ud af, hvordan du kan indrette dit barns første værelse efter hans eller hendes smag.
Fra tremmeseng til juniorseng: Hvordan man indretter barnets første værelse

Sidste ændring: 02 august, 2023

Et vigtigt skridt i ethvert barns og hans eller hendes forældres liv er overgangen fra tremmeseng til juniorseng. Fra en vis alder bliver det nødvendigt for små børn at tilpasse sig til et større soveområde og om muligt et nyt værelse. Lær om de mest relevante detaljer for en positiv overgang, og hvilke møbler der bør prioriteres.

Hvornår er barnet klar til at blive “selvstændig”?

Der kommer en tid i opvæksten, hvor barnet er klar til at flytte til en almindelig seng. Denne proces kan opstå på forskellige måder: Det er sandsynligt, at barnet allerede havde tremmesengen på sit eget værelse eller sov sammen med sine forældre. Overgangen til sengen sker dog i alle tilfælde.

Hvis du har plads til det i hjemmet, er det måske også den perfekte mulighed for at flytte dit barn ind på sit eget værelse. Det er dog ikke en simpel forandring. Man skal overveje en række faktorer. For det første er der barnets alder. Ikke alle børn går igennem den samme proces på det samme tidspunkt.

Overgangen afgøres at hvert barns udvikling, selvom det som regel sker i alderen mellem 2 og 5 år. Det er vigtigt ikke at skynde på barnet i processen, men at ledsage ham eller hende. En måde at gøre dette på er ved at indrette barnets første værelse sammen, vælge farverne, og organisere og arrangere møblerne sammen.

Tips til at indrette dit barns første værelse

Et pænt børneværelse
Husk altid at vælge god fordeling af genstandene på den tilgængelige plads.

Der er forskellige aspekter at overveje, når man indretter et barns første værelse. De primære møbler er sengen, skrivebordet og tøjskabet, hvor der er forskellige muligheder for hver enkelt.

Kom i gang

Før du vælger møbler, er det afgørende at vide, hvor meget plads du har. Nogle gange kan udseendet snyde, og man får købt større møbler, end hvad der egentlig kan fungere. Det er vigtigt at måle værelset korrekt op, før man begynder at møblere det:

  • Mål på gulvet, og husk at tage hensyn til gulvpanelerne.
  • Tag hensyn til uregelmæssigheder og indhak i væggene.
  • Mål døre, vinduer og andre genstande i værelset.
  • Vær sikker på, at du ikke dækker for radiatorer og stikkontakter.

Hvordan man vælger den perfekte seng

Det er gængs for børn at bruge den samme seng fra 2- til 6-årsalderen og derefter skifte til en større seng. På den måde følger sengen barnets vækst. Der er flere muligheder, når det kommer til juniorsenge, eftersom det er det vigtigste element i værelset.

  • Størrelse. Juniorsenge måler som regel 70 centimeter i bredden og mellem 140 og 160 centimeter i længden.
  • Kompakte senge. Disse har en anden seng under, som kan rulles ud på hjul.
  • Sammensatte senge. De passer til mange værelser, eftersom de består at skuffer, der kan stables og kan danne et “L” i hjørnet af rummet.
  • Køjesenge. De klassiske senge med to eller tre senge ovenpå hinanden.
  • Udtrækssenge. Udtrækssenge er køjesenge, der som regel har en seng på hjul under.
  • Senge med udslåning. De er perfekt til at spare plads: De hænger på væggen og opbevares på kroge.

Madras

Det er essentielt, at madrassen har en middel fasthed, der tilpasser sig til barnets kropsbygning, og at den er af god kvalitet, som kan følge barnets udvikling. En madras af god kvalitet kan holde i op til 10 år.

Indretning og farver

Det mest tilrådelige for en rar overgang er, at barnet deltager så meget som muligt i valget af farver og indretningen. Det er barnets første personlige område, så det er vigtigt, at han eller hun føler en forbindelse med det.

Lav plads til legetøj

Børn leger på legeværelse
Gør legeområdet til et sjovt sted, der fremmer børns kreativitet.

En af de vigtigste aktiviteter for børn er leg. Deres værelse skal derfor have plads til denne aktivitet. I værelser, der ikke har så meget plads, er det muligt at arbejde med kreativitet for at opnå en passende fordeling.

Placér dukkehuske, legetelte, kasser med legetøj og gulvtæpper, der afgrænser legeområdet.

Husk at tage hensyn til de andre møbler

Et andet gavnligt møbel til dit barns første værelse er sengebordet. Hvis du har plads, kan du også vælge et skrivebord til at læse lektier ved og et klædeskab i et sjovt design. Det kan blive en uforglemmelig oplevelse at flytte barnet fra tremmeseng til juniorseng, hvis du ledsager ham eller hende i processen og indretter værelset efter hans eller hendes smag.