De bedste tips til at bo sammen som et par

Når man skal bo sammen som et par, skal man nu være to til at vælge et hus, møbler, stil, farvetema mv. Vil I gerne undgå skænderier og diskussioner? Disse tips vil hjælpe jer med at bo sammen i harmoni.
De bedste tips til at bo sammen som et par

Sidste ændring: 22 december, 2020

Det kan være et virkelig spændende øjeblik i ethvert forhold, når man skal til at flytte sammen. Hvis du og din partner står i denne situation lige nu, tænker I sikkert allerede over, hvordan I skal indrette jeres nye hjem. At bo sammen som et par er ikke altid lige til – især hvis I starter ud med urealistiske forventninger.

Hvordan hjemmet skal indrettes kan ofte medføre diskussioner blandt par. Vi giver jer nogle tips til, hvordan I kan undgå det.

Par flytter sammen i nyt hjem

Udfordringerne ved at bo sammen som et par

Når man skal flytte sammen med en partner, er det vigtigt at forstå, at man nok sandsynligvis har meget forskellig smag. Begge parter vil gerne føle sig hjemme i det nye hjem og omgive sig med ting, man godt kan lide.

Selvom I elsker hinanden, har I muligvis ikke samme smag og interesser. Men om det skal føre til en konstruktiv dialog eller 3. Verdenskrig, er helt op til jer selv. I bør prøve at se det som en sjov og spændende udfordring og som en mulighed for at lære, hvordan man forhandler med hinanden.

Sådan skaber I det ideelle hjem

Det behøver faktisk ikke være så svært. Vi hjælper jer på rette vej.

Kommunikation går begge veje

Kommunikation er fundamentalt i enhver situation, især hvis I skal bo sammen som et par. I skal begge to påtage jer en aktiv rolle i beslutningsprocessen. Selv, hvis en af jer er mere passiv end den anden, så er et ligeligt partnerskab essentielt, hvis I vil undgå negative konsekvenser senere hen.

Sørg for, at I fortæller hinanden, hvordan I har det. I skal ikke forvente, at den anden part allerede ved det. Husk, at I er i gang med en forhandling. Det handler om at give og tage.

Par indretter hjem sammen

Sådan udsmykker i hjemmet, når I skal bo sammen som et par

Det er fantastisk, hvis I begge har samme stil. Men hvis I ikke har det, er I nødt til at gå på kompromis. Dette kræver noget eftertænksomhed og planlægning. Hvis I ikke passer på, kan det hurtigt føre til et stilistisk kaos.

I bør for eksempel ikke prøve at kombinere en vintagesofa, din bedstemors antikke sofabord og en spisestue i nordisk stil. Hvis det lyder som dig eller din partner, og I ikke kan nå til enighed, vil det være bedst, hvis I begge står for hvert jeres lokale.

Fællesområder

I må ikke glemme, hvad der er vigtigt: At skabe omgivelser, der fremmer kommunikation, dialog og initime øjeblikke. Hvis du altid har drømt om at have et tv i soveværelset, så har vi dårlige nyheder til jer: Dette er en stensikker måde at dræbe stemningen på.

Hvis I vælger elementer såsom en behagelig sofa, duftlys og blid, varm belysning, vil det hjælpe jer med at slappe af og bringe jer tættere sammen.

Mens det er vigtigt at tilbringe masser af kvalitetstid sammen, så er det også vigtigt, at I har jeres eget sted. Sørg for, at I begge har et sted, hvor I kan tilbringe tid hver for sig. Det kan enten være et helt rum, hvis I har pladsen til det, eller blot et stille hjørne i hjemmet, hvor man kan læse, meditere, lytte til musik eller noget helt andet, uden at man skal dele det med den anden.

Tips til at bo sammen som et par

Tips til indretning af soveværelset

Hvis der er ét sted, I begge skal nå til enighed omkring, er det soveværelset. Vi er overbevist om, at I kan finde et look, I begge synes om, hvis I blot taler om det.

I kan også vælge en mere neutral stil med blide farver og masser af personlige pyntegenstande. Dette vil hjælpe jer begge med at føle jer tilpas i soveværelset.

Ansæt en interiørdesigner, hvis det er nødvendigt

Sommetider kan man få brug for en ekspert, så tingene forløber lettere. Hvis I ikke kan nå til enighed, kan I ende med at diskutere for meget, så hvorfor ikke ansætte en interiørdesigner? De kan hjælpe med at tage begge jeres meninger og idéer i betragtning, så de kan tage form på en måde, som I begge vil elske. Det vil give jer ro i sindet, så det er med sikkerhed en mulighed, der er værd at overveje.

De basale ting, når man skal bo sammen som et par

Her er de mest basale ting, I skal sørge for:

  • Blid, varm belysning.
  • Afslappende farver – grøn, blå og jordtoner er ideelle.
  • God ventilation – lad ikke de dårlige lugte blive hængende.
  • Hav ikke for meget rod i hjemmet.

Jeres nye hjem venter på jer. Lad ikke diskussioner og skænderier ødelægge glæden ved at flytte sammen.