De bedste myggeafvisende planter til dit hjem

Dette er blot nogle af de myggeafvisende planter, der eksisterer. De er alle sammen smukke, og nogle af dem er endda spiselige.
De bedste myggeafvisende planter til dit hjem

Sidste ændring: 01 marts, 2021

Når det gode vejr melder sin ankomst, betyder det, at du kan begynde at tage på aftengåture, tilbringe tid udendørs og åbne vinduer i hjemmet. Det betyder dog også, at myggene kommer efter dig! Derfor vil vi gerne fortælle dig om de bedste myggeafvisende planter til dit hjem, som kan drive disse irriterende insekter væk.

Disse planter er smukke, de dufter som regel godt, og de beskytter dig ligeledes mod de irriterende insekter. Men med vores råd vil du være i stand til at nyde dit hjem fuldt ud! 

Selvom nogle af duftene fra disse planter er lækre, så får deres sammensætning myg til at hade dem. Derfor fungerer de som et naturligt afskrækningsmiddel, der holder dem væk.

Du kan pynte dit hjem med nogle af dem, bruge deres æteriske olier i en diffuser, købe et stearinlys med deres aromaer mv. Hvad end du beslutter dig for, garanterer vi, at disse er fremragende myggeafvisende planter.

Myggeafvisende planter til din have eller terrasse

Citrongeranium afskrækker myg

Citrongeranium

Dette er en planteart, der har en behagelig citrusduft. Derudover giver den smukke lyserøde og lilla blomster, der er nemme at pleje. Således er de ideelle til at udsmykke din terrasse eller have. 

Du kan placere flere krukker i vinduerne eller skære nogle grene af og komme dem i en vase – dette vil se skønt ud på dit natbord. Det holder insekterne væk og giver dig smukke pyntegenstande.

Citronella er blandt de myggeafvisende planter

Dette er uden tvivl den mest populære, myggeafvisende plante. Faktisk kan du finde mange produkter, der er lavet af den, hvilket blandt andet inkluderer stearinlys, armbånd, plastre mv.

Hvis du ønsker at have den i din have, anbefaler vi, at du planter den i en stor krukke, da det vil få den til at se fantastisk ud. Du kan også plante den i mindre krukker.

Lavendel er blandt de myggeafvisende planter

Lavendel

Dette er en af de smukkeste og mest dekorative myggeafvisende planter. Desuden er dens karakteristiske, lilla farve perfekt til enhver have. 

Dens kraftfulde aroma vil fylde dit hjem med en følelse af friskhed og sindsro. Udover at afskrække mange insekter har lavendel også afslappende egenskaber.

Katteurt

Dette er en kraftfuld, myggeafvisende plante ifølge en undersøgelse foretaget af American Chemical Society i 2001. Denne plante vokser i tempererede områder i Europa, og dens navn skyldes, at katte spiser den for at forbedre deres fordøjelse eller tømme deres mave for hårboller. 

Planten vokser i små krukker. Således bør du overveje at placere den på din terrasse. Du vil hurtigt bemærke, at myggene forbliver væk fra dit hjem!

Myggeafvisende planter til dit indendørsområde

Basilikum er en flot, spiselig plante

Basilikum

Dette er en glimrende, naturlig, afskrækkende plante, der vil holde myg på afstand, hvis du placerer dem i krukker i vinduet. De kan også fungere som et dekorativt element. Som om det ikke var nok, så kan du også lave en lækker pestosauce med bladene. Kan man bede om mere?

Mynte

De afskrækker ikke bare myg på en naturlig måde, men deres antiseptiske egenskaber, ekstraheret som en infusion, kan også hjælpe med at lindre myggestik og bid fra andre insekter.

Myntes behagelige duft vil fylde dine nætter. Du kan også bruge plantens blade til at lave en infusion, som hjælper på fordøjelsen, eller også kan du bruge dem til madlavning. Som du kan se, er der mange anvendelsesmuligheder med mynte.

Morgenfruer er blandt de myggeafvisende planter

Morgenfrue er blandt de myggeafvisende planter

Du har med sikkerhed set denne smukke, orange blomst ved flere lejligheder. Mange hudplejeprodukter indeholder morgenfrue – især dem til børn – takket være dens antiinflammatoriske, lindrende og helende egenskaber. 

Den afskrækker myg, og dens æteriske olie kan hjælpe med at lindre ethvert insektbid. Derfor er dette et must-have i dit medicinskab!

Oregano

I køkkenet er der endnu en måde at afskrække myg på. Oregano er et godt middel, der holder dem væk fra dit hjem. Faktisk er nogle af dets forbindelser også uudholdeligt for andre insekter.

Hvidløg

Hvis du kan holde lugten ud, kan hvidløg hjælpe med at holde myg på afstand. Og hvis du ender med at få et myggestik alligevel, vil det hjælpe, hvis du gnubber et fed hvidløg mod biddet. 

Disse er de mest effektive, myggeafvisende planter. De pynter ikke bare i hjemmet og uden for hjemmet – de giver dig også mulighed for at nyde en aften i haven eller på terrassen, uden at du skal bekymre dig om de irriterende myg.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.