De bedste latinamerikanske interiørdesignere

Latinamerikansk interiørdesign er virkelig blevet populært i løbet af de seneste par år, og der kan komme nogle yderst unikke og modige skabninger ud af det.
De bedste latinamerikanske interiørdesignere

Sidste ændring: 11 marts, 2020

Der er nogle latinamerikanske interiørdesignere, som virkelig har formået at gøre deres design populære rundt omkring i verden. Vi fortæller dig mere om dem i denne artikel.

Mange latinamerikanske interiørdesignere er blevet særdeles populære på grund af deres elegante og modige skabninger. Deres design er levende, unikke og moderne.

Takket være dette er der flere og flere som vælger produkter fra disse interiørdesignere, som fremmer den latinamerikanske smag gennem deres indretningstemaer.

Nedenfor viser vi dig nogle eksempler på latinamerikanske interiørdesignere, som har et enestående talent, og som er blevet berømte i den internationale indretningsverden.

Campana-brødrene: To fantastiske, latinamerikanske interiørdesignere

Favela-stole af Campana-brødrene

Disse brasilianske brødre drager fordel af ufuldkommenheder. Deres foretrukne materialer er naturlige og økonomiske. De gør endda brug af affaldsmaterialer, og de giver altid deres fantasi frie tøjler. 

Som et eksempel på denne uperfekte, modernistiske stil finder du Favela-stolen (1990). Den er inspireret af Rochina-favelaen (tætbefolket område – et slumkvarter) i Rio de Janeiro. Denne stol er lavet af træstykker, der er kaotisk sammensat.

Disse brødre designer forskellige genstande såsom stålborde, bambuslamper og forskellige pyntegenstande. Mellem 2004 og 2005 skabte de en serie, der hedder Grenden Fashion, og som inkluderer en bred vifte af produkter fra stole til sko, som alle sammen var fremstillet af PVC-rør.

Du kan finde deres udstillinger i både Brasilien og på store internationale museer og udstillinger. Deres stoledesign har givet dem masser af anerkendelse.

Deres design er yderst eksklusive. Nogle af stolene kan koste omkring $75000 (over 500.000 danske kroner). Campana-brødrene udvikler deres kreationer med så forskellige materialer som bamser, bomuldsdukker og rustfrit stål.

Miguel Angel Aragones

Design af Miguel Angel Aragones 

Denne mexicanske arkitekt har udført omfattende og originale værker i mere end to årtier. Han holder jævnligt foredrag på mexicanske og udenlandske universiteter. Han driver også Aragones Workshop.

Aragones har modtaget mange internationale priser og anerkendelser. I 2006 fik han en pris af International Association of Lighting Designers. Han modtog denne pris takket være sit arbejde på Eukalyptusprojektet i Mexico, som er et innovativt boligprojekt, som udvikler temaer med naturligt lys og plads.

I 2010 fik han Excellence-prisen for sit arbejde på Andares Shoppingcenter-projektet. Urban Land Institute udpegede dette som et af de 10 mest enestående byggeprojekter i Amerika

“Jeg leder efter komfort, hygge og varme i design. Jeg er ikke interesseret i at designe et hjem, som ingen har lyst til at opholde sig i – heller ikke selvom det er smukt. Hvorfor? Fordi jeg er interesseret i det menneske, som skal bo der.”
-Sofia Aspe-

Hernan Arriaga

Indretninger af latinamerikanske interiørdesignere

Hernan Arriaga blev født i Buenos Aires, Argentina, i 1973. Han gik på universitetet, men han studerede ikke noget, der havde noget med interiørdesign at gøre. Han endte tværtimod med en grad i jura.

Han flyttede til Miami, Florida, efter han var færdig på universitetet. Hans idé var at nyde landskaberne i denne del af verden i et par måneder, hvorefter han ville vende tilbage til sit hjemland – det skete dog aldrig.

På hans rejse til USA opdagede han, at design var hans passion, og det var dét, han havde lyst til at fylde sit liv med. Han besluttede sig derfor til at vende tilbage til skolebænken, så han kunne lære alt om interiørdesign.

Han arbejdede for berømte designere, så han blev bekendt med andre stilarter, som han ikke var vant til.

Stilen, som Hernan Arriaga har udviklet, er ret eklektisk, hvilket primært skyldes den brede erfaring, som han har fået rundt omkring i verden. Han er særligt opmærksom på detaljer, og han har lært at værdsætte alle aspekter af forskellige kulturer.

Sofia Aspe – en stjerne blandt latinamerikanske interiørdesignere

Soveværelse indrettet af Sofia Aspe

Denne interiørdesigner påbegyndte også sin karriere i et helt andet område end interiørdesign. Hun studerede virksomhedsadministration, men hun blev ved med at søge efter noget, der kunne blive hendes helt store lidenskab.

Hun besluttede sig for at læse gastronomi i Chicago, hvor hun erhvervede fagets færdigheder. Dette tilfredsstillede hende imidlertid heller ikke, så i en alder af 36 år besluttede hun sig for at gøre noget, der motiverede hende.

Hun begyndte at vie sin tid til interiørdesign. Sofia siger, at hun i dag er tilfreds med sit karriereskift, og at hun har det sjovt, fordi hun hjælper andre, samtidig med at hun udvikler sin egen passion.

Denne originale designer kan lide at blande luksus med enkelthed samt gammelt med moderne. Hun har til formål at skabe indretninger, der ikke nødvendigvis er trendy eller fashionable, men som vil være tidløse for hendes klienter.