Cholets: Utrolig og overdådig andinsk arkitektur

Cholets er et kulturelt symbol på Aymaran-befolkningen. De har opnået international anerkendelse takket være deres lyse farver og geometriske design med andinske motiver.
Cholets: Utrolig og overdådig andinsk arkitektur

Sidste ændring: 27 oktober, 2019

Cholets er et produkt af overdådig andinsk arkitektur. Bygningerne, der stammer fra denne neo-stil, er umiskendelige takket være deres farver og geometriske design. Cholets er ikke bare unikke, men de er også blevet en hot arkitektur-trend i det andinske højland.

Den nye stil er resultatet af Freddy Mamanis utrættelige søgen efter en måde at udtrykke den moderne andinske identitet på. Mamani arbejdede som murer, før han blev ingeniør.

Freddy Mamanis søgen fokuserede på byen, El Alto, som ligger i udkanten af La Paz, Bolivia. Den hurtigt voksende by er et resultat af migrationen fra landet i Bolivia.

For mere end 50 år siden gjorde de første bosættere El Alto til deres hjem. Siden da er Aymara-befolkningen vokset og vokset, og Freddy Mamani er deres foretrukne arkitekt

Freddy Mamani: Den selvlærte arkitekt

Farverige cholets i El Alto

Den bolivianske arkitekt blev født i det lille Aymaran-samfund, Catavi, i Aroma-regionen af La Paz. For omtrent 20 år siden begyndte han at arbejde som murerassistent. 

Efter sine år som murer besluttede han sig for at specialisere sig og begyndte at studere bygnings- og anlægsarbejde på Mayor de San Andres Universitet. Da han havde færdiggjort sine studier, uddannede han sig som civilingeniør på Bolivia de Informatica Universitet og studerede arkitektur på egen hånd

Den neo-andinske Cholet-stil var på vej til succes lige fra begyndelsen. Det hele startede, da Francisco Mamani, en kommerciel telefonimportør, ønskede at opføre en bygning. Ude, at han overhovedet vidste, hvordan han ville bygge den, kontaktede han Freddy Mamani.

Freddy foreslog så at bygge noget elegant med andinske motiver og farver samt et stort lokale til begivenheder. Designet medførte en stor ændring for byen, da der ikke eksisterede bygninger som denne. Men efter afslutningen var der mere end 70 lignende kreationer.

Disse bygninger har seks etager og er i centrum af El Altos byscene. Deres lyse farvepalet er det første, der fanger blikket

Man kan ikke undgå at se dem, da bygningerne i El Alto er opført med synlige mursten. Murstenene skaber en monokrom, kold og tør baggrund for byen.

“Min arkitektur er ikke en eksotisk arkitektur; i stedet er det en andinsk arkitektur, der overfører identitet og gendanner kulturens essens.”
-Freddy Mamani-

Cholets: Overdådig arkitektur

Farverig bygning med geometriske faconer

Gennem historien har El Alto budt tusindvis af migranter fra Bolivias landlige områder velkommen. Mere end 50 år med vækst har givet mulighed for en ny øvre Aymara-middelklasse.

Denne nye klasse så Freddy Mamani som et usædvanligt talent. Han fandt Aymaran-identiteten, Aymaran-arkitekturen og Aymaran-kulturen i sit arbejde. Freddy Mamani sagde engang: “Jeg vil gerne give min by identitet ved at gendanne elementerne af vores oprindelige kultur.”

Cholets, som er en blanding af ordet “chalet” (en form for hus) og “cholo” (en national identitet), pryder nu det andinske højland. De har store glasvinduer på de ydre mure med plastkompositioner af gipsforme.

De udvendige mure har spontane, moderne og geometriske motiver i mange lyse farver. De mest almindelige farver er orange, grøn, blå og gul.

Aymaran-folket mener, at et hjem er et univers i konstant bevægelse, som aldrig skal stå stille. Således skal de altid være fyldt med liv i form af fester. Fejringer velsigner også med rigdom, hvilket hjælper samfundet. Derfor er cholets ofte bygninger, der tjener flere formål.

Disse næsten psykedelisk-lignende bygninger får faktisk deres inspiration fra farverne af aguayos. Aguayos er gobeliner, som Aymaran-kvinder bruger til forskellige formål.

Men fordi Freddy Mamani fulgte en kulturel søgen i stedet for de akademiske standarder, fik hans arkitektur stor kritik. Men det virker ikke til at røre arkitekten det mindste, og han har udtalt: “Jeg har brudt de gamle arkitektoniske normer, og ja, jeg er skyldig.”

Aymaran-identiteten i cholet-arkitektur

I Aymaran-kulturen er der altid en grund til at fejre noget. Når indfødte samfund emigrerer til byerne, tager de deres kulturelle Aymaran-traditioner med sig.

Balsalene i Freddy Mamanis design er perfekte til at holde disse traditioner i live. Han gjorde virkelig noget stort ved at bruge arkitektur til at huse typiske Aymaran-skikke. 

Disse balsale er brede og ekstra høje. De har også barer, spiseområder, dansegulve og scener til bands. Spejlene reflekterer lyset fra væggene og loftet. Derudover har lokalerne hængelamper, der kommer hele vejen fra Kina.

Disse balsale ligger på bygningernes 1. sal, og de følgende etager lejes ud. Lejerne er oftest børn af bygningens ejere. Under alle omstændigheder er de offentlige områder af bygningerne meget vedligeholdt. Bygningens smukke, udvendige mure binder alle etagerne sammen.

Cholets har opnået anerkendelse i hele verden

Stor balsal i bygning opført af Freddy Mamani

Det er ikke mere end et par år siden, at der udkom en dokumentar om Freddy Mamanis liv og arbejde. Den havde succes på Rotterdam Dokumentarfestival og hedder: “Cholet: Freddy Mamanis Verden“. Dokumentaren blev instrueret af Isaac Niemand.

Derudover hyrede Cartier Foundation Mamani til at skabe et sted til en andinsk fest til deres Nomadic Nights-begivenhed i 2018. Begivenheden var hans mulighed for at stråle og tage El Alto-kulturen til Paris og gøre hans cholets verdensberømte.

Bolivias Cultural Foundation of the Central Bank forberedte også en udstilling af Freddy Mamanis arbejde på det nationale kunstmuseum i La Paz. Efter den første visning har udstillingen rejst til andre byer i Bolivia, som for eksempel Sucre, Potosi og Santa Cruz.

Cholets er en overdådig skat i søgningen efter Aymaran-arkitektur. Den kulturelle identitet har fundet en nyt udtryk takket være Freddy Mamani og hans arbejde. Cholets er friske, kunstneriske udtryk, der beriger latinamerikansk kunst.

Det kan interessere dig ...
Hôtel Tassel og dets fantastiske interiørdesign
Decor Tips
Læs den på Decor Tips
Hôtel Tassel og dets fantastiske interiørdesign

Hôtel Tassel har virkelig haft en bemærkelsesværdig effekt inden for modernistisk arkitektur. Det har et fascinerende interiørdesign.