7 fantastiske fordele ved skydedøre

Her på Decor Tips er vi helt vilde med skydedøre. Hvis du læser denne artikel, vil du blive det samme. 
7 fantastiske fordele ved skydedøre

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Der er ingen bedre måde at fylde dine rum med lys end ved at installere skydedøre. Som var det magi, vil dit hjem virke ti gange større, og din opfattelse af pladsen vil øjeblikkelig ændre sig. I den forbindelse vil vi kigge nærmere på de mange fordele ved skydedøre.

Skydedøre, også kendt som fusuma, har længe været en favorit i traditionelle, japanske hjem. Japanske arkitekter bruger simple træpaneler beklædt med pap eller tyndt papir for at opdele rummene. På grund af stigningen af loftslejligheder og det stigende antal af mindre og mindre bygninger, er disse døre hurtigt blevet adopteret af vestlige designere.

7 fantastiske fordele ved skydedøre

Naturligt lys

En af de primære fordele ved skydedøre er, at de gør det muligt for mere lys at træne ind i dit hjem, når de er åbne. Hvis du beslutter dig for at købe glasdøre, vil se naturligt sollys strømme ind i dine rum, selv når de er lukkede. 

Fordele ved skydedøre: En løsning, der sparer plads

Hvis dit hjem er til den lille side, eller du har brug for lidt ekstra plads i nogle af dine rum, så er skydedøre den ideelle løsning.

En dør til hvert hjem

Disse døre er super alsidige, og de kan nemt tilpasses ethvert rum eller enhver stil. Du kan finde ophængte døre, foldedøre og lommedøre, og de findes alle i mange varianter og forskellige materialer.

Åbner områder

Hvis du nyder et hjem med åbne planer uden døre, men du gerne vil have mulighed for at have noget privatliv, når du har brug for det, så er skydedøre en fremragende mulighed. Når dørene er åbne, føles det som om, du har et sammenhængende område. Det er særligt tilfældet, hvis du vælger skydedøre fra gulv til loft og maler dem i samme farve som dine vægge.

En af de mange fordele ved skydedøre er, at de fungerer som rumdelere

Disse døre er ideelle, hvis du bruger et rum til to forskellige funktioner, og du ønsker at adskille dem. Hvis du for eksempel arbejder hjemmefra, og dit kontor er i dit soveværelse, kan du installere en skydedør. Det er en god måde, hvorpå du kan opdele rummet uden at ændre på layoutet.

Deler dine børn værelse? Hvis du installerer en skydedør i midten, vil det hjælpe dig med at undgå skænderier. Det giver dine børn deres eget privatliv, mens det samtidig gør det muligt for dem at være sammen, når de gerne vil.

For de ubeslutsomme

skydedøre mellem køkken og stue

Hvis du overveje er at lave dit køkken i et åbent plan, men du ikke er helt sikker på, om det er den rigtige beslutning, har vi løsningen på alle dine problemer: skydedøre.

Køkkener i åbent plan med stuen er virkelig på mode. Frygten for at stuen konstant vil lugte af, hvad end du har tilberedt, får dog ofte folk til at tænke sig om en ekstra gang. Ved at installere skydedøre kan du få dit hjem til at virke mere rumligt, mens du stadig har mulighed for at adskille dine rum, når det er nødvendigt. 

Fordele ved skydedøre: Kan bruges udendørs

Ja, du kan også købe udendørs skydedøre. De er perfekte til verandaer og terrasser med gode udsigter. Om vinteren kan du kigge op på stjernerne fra din varme og behagelige sofa. Om sommeren kan du nyde vidunderlige måltider med din familie og venner, uden du er nødt til at træde ind og ud af huset hele tiden.

Tips til at installere skydedøre

fordele ved skydedøre i køkkenet
  • Der er to primære typer af skydedøre: stalddøre (der skydes tilbage hen over væggen) og lommedøre (der forsvinder ind i et rum i væggen). Lommedøre kræver en dobbeltvæg. Hvis du ikke allerede har sådan nogle i dit hjem, vil du være nødt til at investere lidt mere for at få dørene installeret. Stalddøre er langt billigere, og de er lettere at installere. Hvis du ønsker at gøre dem lidt mindre iøjnefaldende, kan du dække dem ved at sætte møbler på, såsom boghylder.
  • Materialer: træ, metal, glas, papir – der er så mange forskellige materialer at vælge mellem.
  • Dørspor: når det kommer til at vælge de rigtige dørspor, er det bedst at konsultere en professionel. De er nødt til at være kompatible med både materialet og typen af dør, du har valgt. Du kan finde nogle virkelig smukke og dekorative designs, der vil får dine døre til at skille sig ud fra mængden.

Dette er blot nogle af de mange årsager til, at vi elsker skydedøre. Disse simple døre er smukke og alsidige, og de vil gøre det muligt for dig at forbinde dine rum og bringe lys ind i dit hjem. Leg rundt med materialerne, farverne og stilene, indtil du får det perfekte look.