3 idéer til hængende hylder

Hold dit hjem organiseret, ved at lave disse unikke hylder til dit hjem.
3 idéer til hængende hylder

Sidste ændring: 25 november, 2019

Hængende hylder er en af de bedste måder, at holde dit hjem organiseret på. De er praktiske og bruger nærmest intet plads, hvilken gør dem ideelle til at opbevare de ting du altid har brug for i nærheden.

Det bedste ved disse hylder, er at du selv kan lave dem grundet deres simple struktur. Herunder vil vi vise dig nogle idéer, som vil hjælpe dig med at lære hvordan du laver dine egne hængende hylder.

Derudover vil du også hjælpe på miljøet ved genbrug af materialer, når du laver disse hylder.

Hylde til billeder

Disse hylder bruger ikke meget plads, og der er et godt sted at fremvise dine billeder. For at lave dem skal du blot lime tre brædder sammen i en U-form. Sørg for at de to brædder som du bruger på enderne ikke er af samme længde, ellers risikerer du at dække for dine billeder.

For den nemmeste opsætning bør det bræt som du hæfter på væggen, være det længste bræt som du benytter. Brættet på den anden side bør derimod kun være et par centimeter høj, hvilket vil være nok til at billederne glider ned fra hylden, og ned på gulvet.

Hvad angår farven som du vælger at male dine hylder, anbefaler vi en jordfarve eller en pastelfarve. De er meget populære disse dage, og passer ind i ethvert rum. Farven bør ikke distrahere fra selve billedet, da det er billedet der er i fokus. En hylde der tiltrækker for meget opmærksomhed, vil efterlade billederne usete og glemte.

Du kan også benytte disse hylder til fotografier og plakater. De ser normalt fantastisk ud i entréer og gange. Begge har en tendens til at være små, smalle områder som ikke efterlader meget plads til indretning. Disse hylder giver dog en anderledes måde at hænge billeder og familiefotos, uden at bruge meget plads.

billeder på en hængende hylde

Træhylder med et reb

En anden måde at lave hængende hylder på, er ved at bruge brædder og et tykt reb. Slutresultatet er en hylde med flere etager, som hænger fra loftet af. For at lave den, bør du først finde det rette sted at hænge den op, da den kræver meget plads.

Det bedste sted for en hylde af denne slags, er muligvis i hjørnet af din stue, eller dit soveværelse. Husk på at disse hylder hænger fra loftet, og derfor ikke er stabile. Du bør ikke opbevare noget skrøbeligt på dem, og de er derfor ikke den bedste mulighed hvis du har børn, da en uforudset bevægelse kan få alt til at vælte ned.

Følg disse trin for at lave din egen hylde med træbrædder og et reb:

  1. Køb de brædder som du har brug for, til det antal hylder som du har tænkt dig at lave. Bor et hul i hvert hjørne af brædderne. Sørg for at alle disse huller er store nok, til at rebet kan komme igennem. Du kan male disse brædder eller efterlade dem som de er.
  2. Installer to kroge i dit loft; de bør være store nok til at understøtte bræddernes vægt.
  3. Sæt rebet ind igennem krogene, og hullerne i brædderne. Hver gang du sætter rebet igennem et hul, bør du lave en knude som er stærk nok til at holde brættet på plads.
  4. Skær nu det resterende reb af, og bind den endelige knude.

Brug brædder af forskellige størrelser, eller forskellige slags reb for at skabe forskellige kombinationer.

træhylde hængende på et reb

Hængende hylder med kasser

Vores sidste idé er den mest simple. Du skal blot benytte nogle trækasser. Du kan spørge din lokale grønthandler efter nogle frugtkasser, eller lede på internettet efter nogle genbrugsvarer. Det vil ikke være et problem at finde nogle.

Når du har dine trækasser, bør du slibe og eventuelt male dem. At give dem et lag af lak, forhindrer dem i at forringe over tid.

Opsæt derefter nogle kroge på væggen, og skab et geometrisk mønster med kasserne. Det er alt du behøver, for at lave disse simple hængende hylder.

Trækasser er meget populære her for tiden. Udover hylder er de også en god idé til kaffeborde eller reoler. Hvis du er interesseret i denne indretningsidé, har vi nogle idéer her som du kan prøve.

reol af trækasser