Tips til et påklædningsrum med genbrugsmaterialer

Du bør ikke tøve med at gennemgå de ting, du ikke længere bruger, så du kan give dem et nyt liv. Mange af tingene kan være nyttige, når du skal renovere dit påklædningsrum.
Tips til et påklædningsrum med genbrugsmaterialer

Sidste ændring: 27 juli, 2020

Du behøver ikke at skille dig af med ting, du ikke længere føler, er brugbare. Inden for interiørindretning kan enhver genstand få et nyt liv. I denne artikel fortæller vi dig derfor, hvordan du skaber et påklædningsrum med genbrugsmaterialer.

Du kan forvandle dit hjem til et bæredygtigt sted, hvor alt har en nyttig funktion. Et af de største problemer, vi vil have i fremtiden, er akkumulationen af affald. Derfor er det tid til at forsøge at hjælpe planeten og prøve at genbruge de ting, vi ikke længere tror, vi kan bruge til noget

Vi er vant til, at påklædningsrum er elegante steder med designermøbler. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan arbejde med det fra forskellige perspektiver; en af disse er genbrug.

En gammel træstige i et påklædningsrum

En træstige i dit påklædningsrum

Gamle træstiger bruges ikke meget i dag. Grunden til dette er, at mange i stedet vælger metalstiger, da de er meget mere resistente over for vægt, og de har en længere holdbarhed. Men træstiger behøver ikke at forsvinde ind i glemmebogen. Du kan give dem en ny funktion ved at forvandle dem til et jakkestativ.

Du skal arbejde med træet, analysere dets stand og forsøge at forsegle det. Du skal slibe overfladen, da det vil få det til at se bedre ud. Du kan også påføre et lag lak. Hvis du har lyst, kan du male træet for at give lokalet et flot farvepræg.

Du kan placere stigen på væggen med to beslag for at holde den fast. Du kan også hænge den fra loftet ved hjælp af reb. Du kan hænge dit tøj på hvert trin og give dit påklædningsrum et mere originalt look.

Antikt kosmetikbord

Møbler lavet af genbrugstræ

Træ er et naturligt materiale, der kan have forskellige anvendelsesmuligheder. Vi skal se nærmere på nogle træressourcer, der kan være både dekorative og funktionelle i dit påklædningsrum.

1. Vi er først og fremmest nødt til at nævne trækasser. Du kan bruge dem til at pakke og opbevare tøj og sko.

2. Træpaller har flere anvendelsesmuligheder. De kan for eksempel fungere som støtte til forskellige møbler. Derudover kan du lave dem om til rummelige hylder.

3. Glem ikke antikke møbler! Husk, at det primære mål her er at give de møbler, du føler er ubrugelige, et nyt liv. Det er muligt at få et nyt, men antikt kosmetikbord ved at ændre et klassisk, gammelt bords udseende og tilpasse det, som du har lyst.

4. Ethvert påklædningsrum har brug for et spejl. Her kan du bruge en gammel billedramme eller blot rammen fra et gammelt spejl, du ikke længere bryder dig om.

Gammel dør omdannet til knagerække

Udsmyk dit påklædningsrum med døre

Tro det eller ej, men døre, der er beskadiget eller i dårlig stand, kan bruges til udsmykning af lokalet. Grunden til dette er, at de er alsidige. Du skal blot finde ud af, hvordan du indarbejder dem i dit påklædningsrum.

Et interessant eksperiment vil være at tage en gammel dør og omdanne den til en knagerække. For at gøre dette skal du sætte nogle gamle jernkroge i døren. Du kan selvfølgelig male dem for at få lokalet til at se mere dynamisk ud.

Hvis du har lyst, kan du male eller lakere døren i hvilken som helst farve, du ønsker.

Genbrug metalkasser i dit påklædningsrum

Påklædningsrum har en tendens til at se meget rodede ud grundet alle de ting, vi opbevarer i dem. Derfor er organisering nødvendigt. Hvis du ejer nogle metalkasser, kan du bruge dem til at organisere dit påklædningsrum på mere effektiv vis. Vi anbefaler metalkasser, da de udstråler et vintagelook.

Når man anvender genbrugskasser, giver det området en original stemning, da du giver liv til en genstand, du ikke længere bruger. Du kan for eksempel bruge kasserne til opbevaring af sko, tasker, t-shirts, strømper mv.

Husk, at de fleste genstande kan gives et nyt liv. Når det kommer til interiørindretning, kan du lave dine egne regler. Du bestemmer selv, hvad du vil gøre med de materialer, du har til rådighed.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Iglesias, Mara: Decoración fácil y económica, Buenos Aires, Ediciones Lea, 2013.