Skab et rødt børneværelse med vores tips

I denne artikel viser vi dig nogle af de bedste måder, hvorpå du kan bruge rød til at dekorere børneværelset. Du vil hurtigt opdage, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige nuance samt resten af farvepaletten. 
Skab et rødt børneværelse med vores tips

Sidste ændring: 13 april, 2020

Rød er et usædvanligt valg, når man skal dekorere et soveværelse, og det gælder især for børneværelset. Denne levende farve vil fylde ethvert værelse med karakter, da den skaber et modigt look. I denne artikel kan du lære mere om, hvordan du skaber et rødt børneværelse.

Den røde farve udstråler varme, styrke og glæde. På et symbolsk plan har de røde nuancer længe været forbundet med positive følelser. I Romerriget var den røde farve for eksempel forbundet med rigdom. Derfor blev kejsernes og senatorernes klæder ofte farvet røde.

I Kina symboliserer den røde farve godt held, og den bruges ofte til i indretningen. Det er derfor, man ofte ser rødmalede døre samt andre pyntegenstande.

Vælg den perfekte røde nuance

Når du forestiller dig den røde farve, tænker du sikkert på en meget stærk og intens farve. Men selvom rød kan være meget iøjnefaldende, så er der virkelig ingen bedre farve til børneværelset. 

Tilbage i 1980’erne kunne folk godt lide at forsøge at skabe modige og originale indretninger. Det var almindeligt at se kombinationer af rød og hvid sammen med andre primære farver såsom blå og gul. Mange hjem mindede ofte om et Piet Mondrian-maleri.

Et børneværelse med røde detaljer

Jo mere “mættet” en farve er, des kraftigere er den. Det er vigtigt at undgå disse levende toner og i stedet vælge mindre mættede farver.

Når du bruger rød, anbefaler vi, at du vælger ikke-spektrale toner, hvilket vil sige farver, der er halvvejs mellem rød og lilla. Nogle af de mest velkendte ikke-spektral toner er: rødbrun, kirsebærrød, fuchsia, bordeaux, magenta, vinrød og selvfølgelig rosenrød.

Når du har valgt den rette nuance, er det vigtigt at tage højde for belysningen i værelset samt værelsets størrelse. Hvis det er et stort og rummeligt værelse, kan du bruge rød til at dekorere store overflader såsom væggene. Hvis værelset er på den lille side, er det bedre at bruge den røde farve på mindre elementer og tilbehør. Du skal arrangere tingene strategisk, så det ikke bliver alt for overvældende.

Det er bedst at kombinere den røde farve med en neutral farvepallet. Det er altid en god idé at kombinere den med farver såsom hvid eller beige, når man skal skabe et rødt børneværelse. Du kan også kombinere den med hvid samt en tredje farve, der skaber kontrast, såsom turkis.

Pyntepuder med røde detaljer

Skab balance, når du dekorerer et rødt børneværelse

Det er ingen hemmelighed, at du skal forsøge at skabe en form for harmoni mellem alle de forskellige elementer, hvis du ønsker at opnå det bedst mulige resultat. Dette er endnu vigtigere, når man skal dekorere et børneværelse, da deres omgivelser kan have en stor indflydelse på deres søvn og selv deres udvikling. 

Den generelle regel er: Kombinér røde farver med en neutral farvepallet, og undgå at overdrive. Hvis du for eksempel har inkluderet røde gardiner og et rødt gulvtæppe, skal du ikke tilføje flere store elementer i en rød farve. Prøv i stedet at indarbejde mindre genstande.

En god mulighed vil være at dekorere alle store overflader i neutrale farver og derefter tilføje rødt tilbehør i form af lamper, hynder, legetøj eller vægure. 

Prøv dig frem med tekstilerne

Det er også vigtigt at prøve sig frem med tekstilerne. Derved vil børneværelset undgå at se kedeligt ud, og det vil få en større fornemmelse af dybde. Til denne opgave vil tekstiler være din bedste ven. Det kan være alt lige fra gardiner og pyntetæpper til hynder og gulvtæpper.

Et rødt børneværelse ved hjælp af røde tekstiler

Når du kombinerer bløde tekstiler med mere rustikke materialer, vil det hjælpe med at skabe et rigt, detaljeret miljø, uden at det bliver for meget. Du kan også skabe kontrast mellem traditionelle tekstiler såsom uld og mere industrielle stoffer såsom bomuld og polyester.

Den stil, du skaber, vil afhænge af din egen personlige smag og selve værelset. Hvis du husker på disse tips til at skabe et rødt børneværelse, kan du virkelig begynde at forvandle din idé til virkelighed. Selvom nogle design kan virke meget drastiske, så vil du opdage, at de faktisk vil se yderst spektakulære ud i virkeligheden.