Sådan vælger du de rette møbler til dit hjem

Det er ikke altid nemt at vælge de rette møbler til hjemmet. Heldigvis er der nogle praktiske tips og tricks, du kan bruge, som vil hjælpe dig med at undgå at begå fejl.
Sådan vælger du de rette møbler til dit hjem

Sidste ændring: 07 november, 2020

Vi har alle prøvet det før: Man har set et smukt møbel, så man køber det straks, fordi man forestiller sig, hvordan det vil se ud i hjemmet. Men når man kommer hjem, indser man, at der ikke er nok plads, eller at farverne ikke fungerer med farvetemaet i hjemmet. Men bare rolig! Der er nogle simple måder, hvorpå du kan undgå dette i fremtiden. I denne artikel giver vi dig nogle gode råd, som kan hjælpe dig med at købe de rette møbler til dit hjem.

Ved at tage højde for nogle vigtige aspekter vil du være i stand til at sikre, at dine møbler fungerer lige så godt i hjemmet, som de gjorde i dine drømme. Derved kan du vinke farvel til de mange problemer, som der kan opstå, når man skal returnere en vare.

Kvinde shopper på nettet

Sådan køber du de rette møbler til dit hjem

Hvis du er ved at sætte dit hus til salg, eller hvis du ønsker at istandsætte dit hjem og købe nye møbler, vil du vide, at det er et stort projekt. Det kræver meget tid, indsats og planlægning. Du har sikkert brugt mange timer på at lede efter inspiration i boligmagasiner og på nettet, besøgt forretninger og forestillet dig dit drømmehjem. Men alligevel bliver tingene måske ikke helt, som du havde ønsket.

Med al den tid og de mange penge, du har investeret, og al den glæde, du har følt, kan skuffelsen næsten være overvældende. Men hvis du kan følge disse simple regler, vil du være i stand til at sikre, at det hele vil fungere. Farven på din nye sofa vil komplementere dine vægge, og din stilfulde nye kommode vil passe perfekt til dit soveværelse.

Bliv inspireret, før du køber

Selvom det kan være fristende, er det altid bedst at undgå impulskøb, hvad angår møbler. Før, du tager ud og shopper, bør du kigge på nettet og se på de produkter, butikkerne har at byde på. Du kan også se på sider såsom Instagram og populære boards på Pinterest. Dette er den bedste måde, hvorpå du kan finde ud af, hvad det er for en dekorativ stil, du ønsker i dit hjem, og hvad det er for møbler, du skal holde øje med.

Lav en plan, så du kan købe de rette møbler

Planlægning ned til den mindste detalje

Hvis du gerne vil købe de rette møbler til dit hjem, skal du tage højde for ethvert aspekt. Det er alt lige fra, hvilken vej dine døre åbner, til placeringen af dine radiatorer. Du skal også tage højde for lokalernes størrelser. Derved ved du lige præcis, hvad det er for nogle møbler, du har brug for, og hvor du skal placere dem.

Hvis du har masser af plads, har du lidt mere frihed til at prøve dig frem med layoutet. Men i mindre hjem skal du være mere forsigtig, hvad angår størrelse, farver og facon.

Det er derfor yderst vigtigt at måle nøje op. Hvis du for eksempel møblerer et soveværelse, vil lokalets mål diktere størrelsen af din seng. Men du skal også tage højde for ting såsom sengeborde, herunder deres højde og bredde, og faconen, der vil fungere bedst. Det samme gælder skabe, hvor du også skal tænke over, hvilken vej dine døre åbner, og hvor meget plads, de har brug for.

Der er masser af apps, der kan hjælpe dig med at måle dine lokaler, møbler og alt andet, du ønsker. Du kan gemme alle disse oplysninger til senere. Et eksempel er Photo Measures, som du kan finde i app-butikken.

Hav fokus på det vigtige, når du skal vælge de rette møbler

Lad være med at blive distraheret af møbler, du ikke har brug for. Hvis du shopper på nettet, skal du bruge filtre til at indskrænke din søgning efter møbler, som passer til dit hjem. Du skal tage højde for målene, farverne samt det budget, du har sat til side til dit projekt. Når du skal købe de rette møbler til dit hjem, er impulskøb et kæmpe no-go.

Det samme gælder, hvis du køber møbler i en fysisk forretning. Sørg for, at du tager et målebånd med dig, så du kan måle møblerne korrekt. Det kan være misvisende at se møblerne i en stor forretning – her er de ofte større, end de ser ud til at være!

Besøg en boligforretning for at købe de rette møbler

Prøv, før du køber

Prøv alle de forskellige madrasser (IKEA har et stort udvalg), sid på alle stolene, find ud af, om spisebordet føles behageligt. Kan du se dig selv nyde en film fra dén sofa? Dette er den bedste måde, hvorpå du kan afgøre, om et produkt er det rette for dig. Det gælder især, hvis du køber det i en fysisk forretning.

Hvad angår polstring og betræk, kan man som regel bede som stofprøver. Dette giver dig mulighed for at sammenligne det med andre tekstiler i dit hjem, så du kan se, hvordan det vil se ud.

En fejlsikker metode

For at give dig en bedre idé om, hvordan dine møbler vil se ud i dit hjem, kan du lægge malertape eller aviser på gulvet, så det måler nogenlunde det samme som dine valgte møbler. Derved vil du have en meget klarere idé om, hvor meget møblerne vil fylde.

Selv, hvis du allerede har målt pladsen og møblerne, vil dette give dig et mere realistisk perspektiv. Du vil for eksempel være i stand til at se, hvor meget plads du vil have tilovers til at flytte dig rundt på. Du vil også være i stand til at finde ud af, om dit nye gulvtæppe vil være i den rette størrelse til din sofa, og om det vil stå i vejen for døren.

Sørg for, at de rette møbler passer til dit hjem

Selvom dette kan virke ret åbenlyst, kan det være så nemt at glemme. Du skal undersøge, om dine nye møbler kan komme igennem hoveddøren. Og du skal undersøge, om du vil være i stand til at bære dem op ad trapperne. Det hænder ofte, at møbler bliver leveret til døren, men at de ikke kan komme igennem.

Hvis du tager højde for alt dette, vil du aldrig blive skuffet igen. Vigtigst af alt vil du være i stand til at købe de rette møbler til ethvert rum i dit hjem.

Husk derfor på dette: Bliv inspireret, find din stil, mål op, og prøv, før du køber. Så vil du altid træffe det rette valg.