Sådan udsmykker du dit hjem med plastiklåg

Er du ikke sikker på, hvad du skal gøre med alle de plastiklåg, du har derhjemme? I denne artikel giver vi dig nogle glimrende idéer til, hvordan du kan bruge dem som pynt.
Sådan udsmykker du dit hjem med plastiklåg

Sidste ændring: 08 januar, 2020

Gennem de seneste år har der været en stor stigning i gør-det-selv-projekter. Nogle af de mest succesfulde projekter er dem, hvor der bliver anvendt genbrugsmaterialer, hvilket er grunden til, at det er blevet populært at bruge plastiklåg til at udsmykke hjemmet med.

Disse gør-det-selv-projekter er generelt nemme at lave, og desuden giver de os mulighed for at bruge materialer, som ellers ville havne i skraldespanden.

En anden vigtig faktor, der har gjort disse projekter så populære, er det sociale og miljømæssige ansvar, som gradvist har vokset i dagens samfund. 

Folk er i stigende grad klar over vigtigheden af at genbruge materialer såsom plastik. Plastik er et af de mest almindelige og forurenende materialer i dag. 

Derfor er det en helt fantastisk idé at bruge det til at lave pyntegenstande. Det kan hjælpe dig med at spare penge, det giver dig mulighed for at være kreativ, og du hjælper med at holde miljøet rent. I denne artikel finder du nogle idéer til, hvordan du kan dekorere dit hjem med plastiklåg. 

1. En papirkurv lavet af plastiklåg

Gør-det-selv-projekter af genbrugsmaterialer

Vi elsker den første idé, og den er rigtig nem at udføre. Du skal blot bruge nogle plastiklåg, pap og en limpistol. Lågene kan enten være ensfarvet eller i forskellige farver. Det første, du skal gøre, er at tegne bunden af din skraldespand på et stykke pap. Den kan enten være rund, firkantet eller en helt anden facon, du ønsker.

Dernæst skal du bruge en limpistol, så du kan begynde at lime lågene fast på pappet. Du skal stable lågene for at øge højden. Hvis du ønsker, at papirkurven er bredere i toppen i forhold til bunden, skal du flytte lågene længere fra hinanden, jo højere op du kommer.

Affaldsspanden er perfekt til køkkener eller soveværelser, og du kan ligeledes placere den ved siden af et skrivebord.

2. Bordskånere eller ølbrikker

Vores anden idé er, at du kan bruge plastiklåg til at lave bordskånere eller ølbrikker. Dette er også ret let at gøre, og det endelige resultat vil være et glimrende supplement til ethvert køkken

Du skal bruge plastiklåg i en hvilken som helst størrelse. Du kan endda forsøge dig frem med størrelserne og bruge nogle forskellige til den samme bordskåner eller ølbrik. En limpistol er nødvendig til dette projekt, så du skal sørge for, at du har masser af det. 

Hvis du ønsker, at din bordskåner eller ølbrik har en bestemt størrelse, eller hvis du er en smule perfektionist, så skal du muligvis bruge et stykke pap eller filt.

Start med at skære pappet ud i den størrelse og facon, du ønsker. Du skal ikke lime lågene på pappet – det er kun en guide. Når du har lavet din skabelon, kan du begynde at lime dine låg sammen side om side. Dette er en hurtig og nem proces.

Når bordskåneren eller ølbrikken har den størrelse, du ønsker, kan du skære filten ud ved hjælp af din skabelon, og så kan du lime det fast i bunden af dine låg. Filten forhindrer din bordskåner eller ølbrik i at glide rundt, og de får ligeledes et mere professionelt look. 

3. Plastiklåg til smukke vaser

Vase med gule blomster

Fordelen ved at bruge plastiklåg til at lave pyntegenstande er, at du kan lave næsten hvad som helst med meget få materialer. Denne sidste idé vil se glimrende ud i entréer eller stuer. Den vil også se flot ud på en kommode i et soveværelse eller en gang.

Du skal bruge en gammel vase – måske en, der er gået i stykker, eller som du ikke rigtig bryder dig om. Du kan også bruge en gammel vandflaske. Igen har du mulighed for at bruge plastiklåg i mange forskellige farver eller i den samme farve.

Det eneste, du skal gøre, er at lime plastiklågene fast på den valgte flaske eller vase med en limpistol. Du kan lime lågene i et mønster for at skabe linjer og faconer eller et billede såsom en blomst. Du kan også lime dem tilfældigt sammen. Til sidst kan du tilføje naturlige eller kunstige blomster.

Som du kan se, er det meget nemt at bruge plastiklåg til at lave pyntegenstande. Du skal blot være kreativ. Der er masser af forskellige pyntegenstande, du kan lave, når du bruger denne simple hverdagsgenstand. Det er hurtigt, simpelt og du kan lave nogle yderst nyttige genstande. Du kan også involvere dine børn i projektet, så I kan have det sjovt sammen.