Sådan opnår du succes med at skabe en farvepalet

I denne artikel vil vi gerne give dig tips til at skabe en farvepalet til din bolig- eller kontorindretning. Når først du har din palet, vil resten være let som en leg.
Sådan opnår du succes med at skabe en farvepalet

Sidste ændring: 26 januar, 2021

Det er faktisk ikke så svært at vælge en farve til dine vægge. Men tingene bliver en smule kompliceret, når du gerne vil have, at din indretning skal have noget personlighed og balance, eller hvis du ønsker at dekorere dit hjem på en specifik måde. Tricket er at skabe den perfekte indretning med en farvepalet, der udtrykker, hvem du er. Ved du, hvordan du skaber den rette farvepalet?

Hvad er en farvepalet?

Der er to måder at skabe en farvepalet på. Du kan harmonisere alle farverne for at skabe en kromatisk enhed og lege med elementer eller møbler og tilbehør, eller du kan kontrastere farverne, hvor en primær farve og en sekundær farve komplementerer hinanden.

Farvekort med alverdens farver

Sådan bruger du din farvepalet

Vi giver dig nogle gode tips til, hvordan du bruger dine valgte farver.

Reglen med tre farver

Vælg en primærfarve, der vil fungere som din palets hovedperson. Du kan for eksempel bruge den farve på dine vægge. Dernæst skal du vælge en komplementerende farve til dine møbler, som skaber kontrast til primærfarven. Til sidst skal du skabe farvestænk med en tredje farve, og i varierende nuancer, på dine pyntegenstande.

Med denne “regel” vil det være nemmere for dig at påføre dine farver i din indretning. Her er nogle flere regler: Brug ikke mere end fire eller fem farver, og sørg for, at i hvert fald én af dem er neutral.

Dagligstue med grønne og gule nuancer

Hvilke elementer har du i din indretning?

Selvom det altid er godt at finde inspiration i alt, så bør du altid have en indretningsstil i tankerne. Det kan for eksempel være, hvis du har et meget lille badeværelse, og du gerne vil male det indigoblåt. På Instagram ser indigoblå badeværelser måske meget smukke ud, men farven vil ikke fungere godt i små rum.

En god farvepalet kan hjælpe dig med at få dine rum til at se større og lysere ud. De kan ligeledes få en gang til at se længere ud. Giv dig tid til at analysere pladsen, højderne, faconerne og lyset.

Magien ved neutrale farver

Uanset, hvor meget du elsker farver, må du ikke glemme den vigtige rolle, som de neutrale farver spiller. De hjælper de andre farver i din palet med at skille sig endnu mere ud fra mængden.

Husk, at neutrale farver er mere end blot hvid, grå eller beige. Du kan nemlig også finde neutrale blå, gule og grønne farver. De er yderst vigtige, hvis du ønsker at opnå den perfekte balance med dine andre farver.

Personlighed

Du skal ikke kun gå efter det, der er trendy lige nu. Find ud af, hvad det er, du ønsker at udtrykke i din boligindretning. Living Coral var årets farve sidste år, men hvis den ikke er noget for dig, er det ikke noget problem. Du behøver ikke at bruge den i din indretning. Det er vigtigt, at din boligindretning altid afspejler din personlighed.

Stueindretning med en flot farvepalet

Har du nogensinde hørt om farvecirklen?

Farvecirklen inddeler farver efter:

  • Nuancer – 12 forskellige nuancer.
  • Temperatur – Seks varme farver og seks kolde farver.
  • Intervaller – Tre primærfarver, tre sekundærfarver og tre tertiærfarver.
  • Værdi – Centerlys, halvlys, halvtone, kerneskygge af hver farve.
  • Komplimentærfarver – Modsatte farver.

Eksempler på en farvepalet

Her er nogle gode eksempler, der kan give dig lidt inspiration:

  • Monokrom. En monokrom farvepalet anvender den samme farve i forskellige intensiteter.
  • Komplimenterende. Denne palet anvender to modsatte farver i farvecirklen. Det kan for eksempel være blå og orange.
  • Triade. Triadepaletten anvender farver, der danner en trekant i farvecirklen. Det kan eksempelvis være gul, rød og blå.
  • Analog. Analogpaletter tager en primærfarve og parrer den med to farver, der følger den i farvecirklen. Det kan for eksempel være gul, gulgrøn og grøn.

Det kan kræve lidt af dig at skabe den perfekte farvepalet til dit hjem, men når først du har fundet ud af det, vil resten af din boligindretning falde på plads.