Sådan laver du et legehus i træ til dine børn

04 oktober, 2020
Overrask og glæd dine børn med et smukt legehus i træ. Læs med her og lær om hvordan du kan lave et legehus til dine børn!

Et legehus i træ er ethvert barns drøm. Det giver dem deres helt egen plads, hvor de kan lege med deres venner og få nye minder. Uanset om en speciel lejlighed er på vej eller du ganske enkelt gerne vil overraske dine børn, finder du her en trin for trin guide til at lave et fantastisk legehus i træ.

Det første du skal overveje før du starter er, at du skal have lidt basal tømrerviden og det rigtige værktøj.

Det kan være enormt farligt at forsøge at lave dette projekt uden de nødvendige evner eller det nødvendige værktøj – både for dig og dine børn. Uden er der en høj risiko for, at du kan skade dig selv, og strukturen af legehuset vil sandsynligvis være ustabilt.

Med den advarsel in mente, så lad os kigge på de trin, du skal følge, for at lave dit barns nye yndlings legested.

1. Tag mål og lav skitser til dit legehus i træ

opmåling
Det første du skal gøre er at måle det sted, du har valgt til legehuset op. Du kan derefter lave en lille skitse af strukturen som du vil lave, og notere alle målene. Du behøver ikke at lave en specielt detaljeret tegning, du skal ganske enkelt have en klar ide om størrelsen, formen og materialerne, som du skal bruge. Her vil du finde nogle forskellige ideer som måske giver dig lidt inspiration.

2. Skær dine træplanker så de danner en ramme

skær træ
Det næste trin er at begynde at skære dit træ, og bruge din skitse for at sikre, at det er den rette størrelse. Du kan derefter begynde at lave din ramme. Du skal bruge fire stykker træ til basen, fire til hvert hjørne, og fire til toppen af rammen. Du skal derefter lave alle de andre dele af dit legehus såsom vindues- og dørkarme.

3. Forbered sammensætningen

legehus i træ
Når du har skåret alt træet til den rigtige størrelse, skal du pudse det med sandpapir for at fjerne eventuelle splinter og skønhedsfejl i træet. Husk på, at dette er til dine børn, så det skal være sikkert og risikofrit.

Når du har pudset træet, markerer du alle punkterne hvor du skal bore for at kunne bygge din struktur. Marker stedet med en blyant, da dette vil gøre det meget nemmere, når det kommer til at sætte dit legehus sammen.

Med et bor laver du de nødvendige huller i træet, og sikrer dig, at de er store nok til dine søm eller skruer. Rengør overfladen efter hvert hul du laver, så du sikrer dig, at det er klar til at sætte sammen.

4. Sammensætning

sammensæt det
Sæt et søm i hver af hullerne. For at sikre dig, at dit legehus er helt sikkert, kan du også bruge special trælim. Afprøv hvert enkelt stykke træ mens du arbejder for at sikre at det sidder godt fast før du går videre til det næste komponent.

Når du er færdig, lader du det tørre helt. Dette trin er enormt vigtigt, da forkert sammensætning kan udgøre en fare for dine børn.

5. Lav væggene til dit legehus i træ

legehus i træ
Nu når dit legehus i træ har sin basale struktur er det tid til at sætte væggene op. For at gøre dette skal du bruge træpaneler og en stiksav. Mål størrelsen på alle væggene og marker, hvor du skal skære.

Ved brug af stiksaven skærer du panelerne ned til den rigtige størrelse. Herefter bruger du flydende lim til at sætte dem fast på strukturen. Dette er den nemmeste måde at lave væggene på dit legehus på. Dog kan du også bruge træplanker til at lave dine vægge, men dette er som regel noget dyrere og kræver flere evner og mere viden. Det samme gælder døre og vægge.

Denne trin for trin guide er den nemmeste måde at lave et legehus i træ på til dine børn. Hvis du har mere erfaring med tømrer faget og gør det selv projekter, eller du gerne vil lave et mere omstændigt legehus, kan du kreere et større og mere komplekst design, med en veranda og andre detaljer.

Det behøver ikke at være kompliceret at lave dit eget legehus i træ. Dog er det vigtigt at huske på, at du har brug for en basal viden indenfor arbejde med træ. Når alt kommer til alt, er dine børns sikkerhed det vigtigste.