Sådan laver du dine egne lyskæder

Går du op i gør-det-selv? Lær hvordan du laver dine egne lyskæder til din boligindretning. De kommer til at se fantastiske ud!
Sådan laver du dine egne lyskæder

Sidste ændring: 20 oktober, 2019

I dagens opslag vil vi vise dig nogle idéer til, hvordan du laver dine egne lyskæder. Du skal bare følge de simple trin herunder, for at lave dem. Lyskæder er en vidunderlig mulighed, hvis du er fan af gør-det-selv projekter. Ved at lave lysene selv, sparer du også penge.

Derudover er der mange forskellige måder at lave dette projekt på, nogle mere indviklede end andre. Du kan hænge dine egne lyskæder op overalt, både indendørs og udendørs (altaner og terrasser) – det afhænger bare af hvad du foretrækker. Og udover at virke som belysning, kan lyskæder også fungere som en dekoration til hjemmet.

Før du sætter dem op, bør du selvfølgelig vide hvor de nærmeste stikkontakter er. Hvis du ikke har lyst til at designe omkring der hvor stikkontakterne er placeret, kan du altid bruge batteridrevne lys i stedet.

En sidste idé – når du vælger pærene til din lyskæde, kan du finde mange forskellige størrelser, former og farver. LED-lys er det bedste valg hvis du gerne vil spare strøm.

Hvordan laver du din egen lyskæde?

Herunder vil vi give dig nogle idéer til at lave din egen lyskæde. De er allesammen rimelig nemme at følge, økonomiske og tidseffektive. Du vil kunne lave dem selv uden problemer.

  • Lyskæde med små bolde (såsom bordtennisbolde): Antallet af bolde du skal bruge til denne idé, afhænger af hvor mange lys der er på din lyskæde. Du skal bare lave to huller i boldene, så lyskæden kan komme igennem. Du kan bruge farvede bolde, eller dekorere dem selv i hånden.
Lyskæde af bordtennisbolde / pinterest.es
  • Lyskæde med balloner og snor: Først bør du puste ballonerne op, men ikke gøre dem for store. Derefter blander du lim og vand, og putter det på en snor (jo tykkere jo bedre). Når snoren er våd af blandingen, kører du den rundt om ballonen, og efterlader knuden fri. Når ballonerne er tørre sprænger du dem, og du står tilbage med stærke kædestrukturer. Derefter kan du sætte lyskæden ind i det område, hvor du efterlod plads til ballonens knude.
balloner kan bruges til at lave dine egne lyskæder
Lyskæde af balloner / pinterest.es
  • Lyskæde med papirkopper: Den her er simpel; du skal bare lave et lille hul i bunden af papirkopperne, så kæden kan komme igennem. For at få nogle flotte, originale lyskæder skal du lege rundt med papirkoppernes farve og mønstre. En anden variation af denne idé, er at lave nogle små snit på siden af kopperne. Det giver en flot lyseffekt.
med papirkopper kan du lave dine egne lyskæder
Lyskæde af papirkopper / pinterest.es

Som du kan læse, er ingen af disse idéer særligt svære. Ballonkæden er måske en smule sværere end de andre, men det er stadig et let projekt at håndtere. Du kan derfor uden problemer tjekke disse idéer ud, når det er håndarbejdsdag med dine børn. De vil elske det!

Husk på at antallet af bordtennisbolde, papirkopper, balloner osv. afhænger af hvor mange lyspærer din kæde har.

En mere detaljeret idé

Hvis du leder efter noget mere komplekst, vil denne idé kræve en lidt større indsats, da du selv skal lave selve lyskæden. De materialer som du skal bruge er lyspærer, stikkontakter, et stik og en tråd som er flere meter lang.

Først klipper du tråden i lige dele. Du skal tænke over hvor stor en afstand, som du vil have mellem de enkelte lyspærer. Derefter slutter du omhyggeligt delene sammen, undtagen den første og sidste del, hvor du påsætter henholdsvis en lyspære, og stikket.

Efter at du har sammensat trådstykkerne, kan du tilføje stikkene, men du skal sørge for at gøre dette omhyggeligt. Når du er færdig skal du bare skrue pærerne ind.

Dette gør-det-selv projekt vil tage længere tid, men resultaterne vil være smukke. Vær opmærksom på at tråden er lang nok, til at du kan udføre den plan som du oprindeligt havde i tankerne.

flot hjemmelavet lyskæde
Lyskæde / atrezzorentalchile.com

Konklusion på egne lyskæder

Vi håber virkelig at vores idéer er nyttige. Husk på at du først er nødt til at afmåle det område som du har til rådighed, for at få det meste ud af det.

Med lyskæder vil du være i stand til at dekorere dit hjem på en smuk og original måde. At dekorere med lys giver virkelig imponerende resultater. Vi håber derfor at du gerne vil prøve en af vores idéer af.

Og husk på at det er nemt at lave lyskæder. Du kan også købe dem online til billige priser. Der er ingen undskyldninger for ikke at lave dine egne lyskæder.

Det kan interessere dig ...
Sådan hæver du værdien på dit hus
Decor TipsRead it in Decor Tips
Sådan hæver du værdien på dit hus

Husk, du kan hæve værdien på dit hus med få ændringer. Et frisk lag maling eller den rette belysning kan gøre kæmpe forskel hvis du vil sælge eller leje ud.