Sådan holder du husrenoveringer under kontrol

21 november, 2020
Sommeren er slut. Så hvad med at påbegynde det renoveringsprojekt, som du har ventet så længe med? I denne artikel finder du de bedste tips til at holde tingene under kontrol.

Under husrenoveringer kan planlægning og kontrol hjælpe dig med at undgå problemer på længere sigt. Men hvad kan man gøre for at sikre sig, at det hele går, som det skal? Hvor skal man begynde?

De mest almindelige klager, som folk kommer med, omhandler uventede udgifter, der overstiger deres budget, et dårligt finish, manglende overholdelse af deadlines, og problemer, der medfører nye renoveringer.

Selv hvis det virker umuligt, så kan alt dette nemt undgås. Undrer du dig over hvordan? Følg vores tips i denne artikel, og så vil du se, hvordan du kan holde dine husrenoveringer under kontrol.

Farvevalg til husrenoveringer

Husrenoveringer: De grundlæggende ting

Her er alle de basale ting, du skal have styr på.

1. En kvalificeret rådgiver

Ifølge eksperter er 90% af renoveringer succesfulde, hvis man benytter sig af professionel rådgivning, hvad enten det er en arkitekt, en ingeniør eller en interiørdesigner.

Det er dog ikke alle husrenoveringer, der har behov for en professionel hånd. Enhver person med tålmodighed og færdigheder kan male et lokale, men det er en god idé at bede om råd eller hjælp, hvis du skal rive en væg ned eller installere et varmesystem.

Når du er i tvivl, bør du altid spørge en professionel til råds. De vil hjælpe dig med at planlægge renoveringen for at reducere eller eliminere uforudsete situationer. Men hvad kan de ellers gøre udover det?

  • De kan inspicere huset (lofter, vægge mv.). Hvorfor? For at forstå husets tilstand, hvad der kan gøres og hvordan. De kan også fortælle dig, hvilke tilladelser, du skal bruge.
  • De kan skabe et projekt og et budget. De kan detaljere, hvad der skal gøres og hvordan. Dette vil sikre, at du ikke betaler mere, end du bør.
  • De kan sørge for materialernes kvalitet, så du undgår at blive snydt, og så du kan opnå de forventede resultater.
  • De kan overvåge husrenoveringer, så projektet holdes inden for budgettet og tidsrammen.
Plantegning til renovering af hus

2. Renoveringer og byggetilladelser

Du skal sørge for at have dine byggetilladelser i orden. Dette er et must, da de giver dig den juridiske ret til at renovere dit hjem, og du undgår derved problemer senere hen.

3. En kvalificeret bygmester

Ansæt en kvalificeret og autoriseret bygmester til at udføre arbejdet. Derved får du kvalitet og garanti. Der er mange fordele ved dette.

  • Alle de ansatte er forsikrede.
  • De har en ansvarsforsikring. Hvis der opstår et problem eller en ulykke, vil firmaet eller arbejderne påtage sig ansvaret for dette.
  • De giver dig et budget, som indeholder al arbejdet, der skal udføres, og de betalinger, der skal foretages. Dette skal være detaljeret og specifikt for at undgå overraskelser hen ad vejen. De giver dig også en regning, når arbejdet er udført.

4. Regningen efter husrenoveringer

Du skal altid kræve en regning for arbejde, der er udført i dit hjem. Hvis du ikke gør dette, vil der opstå problemer, hvis du har klager over det udførte stykke arbejde. Husk, at det er bedre at foretage ændringer under arbejdet, så du undgår en stigning i prisen.

Person planlægger og skriver noter

En bygmester, en arkitekt eller en interiørdesigner til husrenoveringer?

Vælg den person, du stoler mest på, og som kan hjælpe dig med at udrette det, du har brug for. Det vigtigste er at vælge den, der er mest effektiv.

Alle disse personer kan også arbejde sammen som et hold. Deres job er ikke eksklusivt, og de kan derfor komplementere hinanden. Ved at gøre dette opnår du dit mål inden for dit budget.

Som du kan se, betyder husrenoveringer ikke, at du skal improvisere hen ad vejen. Det er vigtigt at planlægge og stole på den hjælp og vejledning, du kan få af en kvalificeret rådgiver.