Sådan designer du et velorganiseret arbejdsområde

I denne artikel deler vi nogle tips til, hvordan du kan skabe et praktisk, komfortabelt samt velorganiseret arbejdsområde.
Sådan designer du et velorganiseret arbejdsområde

Sidste ændring: 11 juni, 2020

Når du skal designe et velorganiseret arbejdsområde, er det bedst at sørge for, at det er i et helt separat lokale i forhold til resten af hjemmet.

Når du fordeler møbler og pyntegenstande på en klog måde, kan du give området en fredfyldt stemning, der hjælper dig med at fokusere på forskellige opgaver.

Et arbejdsområde i soveværelset

Idéer til et velorganiseret arbejdsområde

Vi giver dig alle de gode råd, du har brug for.

Det mest passende sted

Det er yderst vigtigt, at du vælger et roligt område, hvor der ikke er meget larm, og det er nødvendigt, at der kommer masser af naturligt lys ind i lokalet. Et lokale på 8-10 kvadratmeter vil være nok til et kontor eller et arbejdsområde.

Du kan oprette et lille arbejdshjørne hvor som helst i hjemmet. Det kan for eksempel være i stuen eller i soveværelset.

Grundlæggende tilbehør

Et skrivebord og en kontorstol er selvfølgelig det mest essentielle, men hvis du også har en lille bogreol og et opbevaringsskab med hjul (som du kan placere under skrivebordet), vil du have et meget praktisk samt et velorganiseret arbejdsområde.

Du har også brug for stabelbare kasser i enten metal, plastik eller pap til opbevaring af dine papirer, notesbøger og mapper. De vil være yderst nyttige til opbevaring af dit arbejde.

Pige læser en bog

Et velorganiseret arbejdsområde med god belysning

Du vil have brug for en lampe på dit arbejdsområde. Den bedste mulighed vil være en lampe med svanehals, der er under 100W, så det ikke påvirker dit syn.

Hvis du overvejer at placere et skrivebord i din stue eller dit soveværelse, skal du vælge en bordlampe med en lampeskærm lavet af stof eller naturlige fibre, der matcher den dekorative indretningsstil i lokalet.

Sådan vælger du et bord

Du bør vælge et bord eller skrivebord, der måler omkring 119 x 68 x 73. Dette giver dig plads til at arbejde på behagelig vis.

Hvis du gerne vil have det meste ud af pladsen, kan du vælge et hjørnebord, som du selv kan lave ved hjælp af en MDF-fiberplade og en savbuk. Glem ikke at indarbejde skuffer.

Sådan vælger du en stol

Hvis du bruger mange timer på at arbejde hver dag, er det bedst, at du vælger en justérbar, ergonomisk stol. Dette vil forhindre, at du oplever rygproblemer på længere sigt.

Drejelige kontorstole med en høj ryg er yderst komfortable modeller. Vi anbefaler også, at sædet er omkring 46 cm fra gulvet og omtrent 43 cm i bredden.

Flot kontorområde under trappen

Et velorganiseret arbejdsområde på vanskelige områder

Du kan skabe et lille, velorganiseret arbejdsområde i mange vanskelige hjørner i hjemmet. Det kan eksempelvis være på lofter, under trapper eller i gange med uregelmæssige faconer.

I disse tilfælde er det bedst at få møbler specialfremstillet i enten træ eller gipsplader – det er helt op til dig! Denne løsning, udover at være dekorativ, giver dig også mulighed for at udnytte den tilgængelige plads på bedre vis.

Lav en bogreol

Ved du, hvor det vil være bedst at placere en bogreol på dit arbejdsområde? Vi anbefaler, at du placerer den bag dit skrivebord.

Derved vil du altid have dine kildebøger og mapper inden for rækkevidde, og det vil være mere komfortabelt for dig, når du skal have fat i dem.

Du kan udnytte pladsen ved at placere en bogreol, der optager hele væggen, tættest på dit arbejdsbord. Hvis du samtidig maler den i en lys farve eller i samme farve som væggen, vil den virkelig komplimentere området.

Et velorganiseret arbejdsområde

Vælg de rette farver til et velorganiseret arbejdsområde

Blide farver bør være en del af dit arbejdsområde. Det er også vigtigt, at du ikke overdriver – det gælder både væggenes farver samt farverne på polstringer og gardiner.

Overmodige eller kølige farver fremmer ikke arbejdskoncentrationen. I stedet bør du vælge bleggule eller pastelgrønne farver, da det er afslappende farver.

Vi håber, at vi har givet dig nogle gode idéer, så du kan gå i gang med at skabe et velorganiseret arbejdsområde. Du skal blot huske at designe det, så det passer til din personlighed og stil.