Nedslidte møbler: Sådan fikser du dem selv

Hvis du kigger rundt omkring i hjemmet, kan du måske få øje på nogle nedslidte møbler. I denne artikel viser vi dig, hvordan du løser problemet.
Nedslidte møbler: Sådan fikser du dem selv

Sidste ændring: 16 juni, 2020

Møbler bliver nedslidte med tiden, og sommetider kan der forekomme alvorlige forringelser i materialerne. Dette påvirker udseendet og de æstetiske aspekter. Derfor skal vi se nærmere på, hvordan man fikser nedslidte møbler.

Hvis du kigger på dine borde, hylder, skabe og stole, vil du måske bemærke, at de ikke ser ud, som da du først købte dem. Det slider selvfølgelig på dem, når man bruger dem konstant. På længere sigt vil man begynde at bemærke dette slid.

Det er derfor på tide, at du analyserer dine møblers stand, og at du finder ud af, hvad du skal bruge til at forbedre dem. Du skal også finde ud af, hvordan du kan få dem til at se spritnye ud. Proceduren er ikke nem, men resultaterne er fantastiske.

Dagligstue med flotte møbler

Nedslidte møbler: Undersøgelse og evaluering

Det første skridt er at tjekke dine møblers stand. Efter et år kan du forvente en vis form for slid på overfladerne. På spisebordet vil træet for eksempel miste sin naturlige farve, og der kan forekomme ridser eller mærker.

Sofaen er et andet møbel, der ofte bliver hurtigt nedslidt. Hvad enten den er lavet af kunstlæder eller ægte læder, vil overfladen blive en smule nedslidt. Det samme er tilfældet med stole, hvis de bruges dagligt, med mindre de er lavet af metal.

Når du har undersøgt møblernes stand, er det tid til at vurdere situationen og tage affære, hvis det er nødvendigt at gendanne og forbedre deres udseende. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan opnå det ønskede resultat!

Hvis du ser dig omkring, vil du opdage, at nogle af dine møbler muligvis er en smule nedslidte.

Person lakerer træmøbel

Istandsættelse af et træbord

Borde er som regel fokuspunktet i forskellige rum: I stuen, spisestuen, køkkenet og på kontoret. De borde, der er mest populære, er dem, som er lavet af træ – men det er også dem, der lider mest. Borde, der til gengæld er lavet af metal eller glas, lider ikke lige så meget.

Du kan følge disse tre trin:

1. Dit bord må ikke være beskidt. For at rengøre det skal du bruge vand og neutral sæbe. Det er bedst at udføre denne proces med en blød bomuldsklud og undgå at bruge for meget vand, da træet ellers kan blive beskadiget.

2. Når overfladen er tør, skal du bruge ståluld til at fjerne de nedslidte dele – du skal gnubbe, mens du lægger lidt kræfter i. Noget lak kan forblive på overfladen. Hvis dette er tilfældet, kan du nemt fjerne det med køkkenrulle.

3. Forsegl porerne, og påfør til sidst bivoks og carnaubavoks. Tør igen efter med en tør klud med hvid eddike for at få det til at skinne.

Sofa bliver polstret på ny

Nedslidte møbler: Sådan fikser du sofaen

Som vi nævnte ovenfor, er sofaen som regel et af de møbler, der lider mest, da det er et møbel, som de fleste bruger dagligt i flere timer.

Sofaer, der er lavet af kunstlæder, er ofte mere resistente, og de bliver ikke lige så hurtigt nedslidte, hvorimod sofaer i ægte læder viser tegn på mere åbenlyst slid.

Før du reparerer overfladen, skal du rengøre sofaen med en svamp eller børste samt et specielt produkt, der er beregnet til læder. Først skal de mest slidte områder affedtes.

Når du har påført disse produkter, skal du rense efter med en slibepude flere gange. Påfør derefter forsigtigt et læderfarvereparationsmiddel. Sørg for, at det passer til sofaens originale farve! Lad til sidst sofaen tørre.

Kvinde maler nedslidte møbler

Sådan fikser du slid på metalmøbler

Udendørsmøbler har en tendens til at blive hurtigere nedslidte. Det skyldes som regel dårligt vejr, og at mange ofte bruger udendørsmøblerne meget i løbet af foråret og sommeren. Derfor deler vi nogle løsninger til, hvordan du kan forbedre nedslidte møbler i metal.

Du kan file overfladen let med en stålbørste. Hvis det er nødvendigt, kan du bruge kraftigt sandpapir til de mest ødelagte områder. Husk, at det er yderst vigtigt at fjerne spor af rust. Afslutningsvis skal du fjerne al snavset ved hjælp af en børste eller køkkenrulle.

For at afslutte projektet skal du blot male møblerne på ny. Sørg for, at du anvender en maling, der er velegnet til metal. Derved vil du være i stand til at skjule alle skønhedsfejlene.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Smith, Alan: Cómo restaurar y reparar muebles, Madrid, Tursen-Herman Blume Ediciones, 1995.