Hygge: Sådan skaber du det i hjemmet

I denne artikel kan du lære mere om hygge, og hvordan du skaber det på den bedst mulige måde i hjemmet. 
Hygge: Sådan skaber du det i hjemmet

Sidste ændring: 14 marts, 2020

Hygge er en livsstil, som vi danskere har skabt, og som vi har spredt til andre steder rundt omkring i verden. Det er en livsstil, der også dykker ned i filosofien, og den er virkelig populær, når det gælder interiørindretning. Hygge vil bl.a. sige at skabe varme og hyggelige steder, hvor man føler sig tryg og tilpas. Det handler om at nyde de smukke og simple ting i livet og få det meste ud af hvert enkelt øjeblik med glæde og oprigtighed.

Hvis du er træt af at leve i en digital verden, hvor tiden flyver afsted, bør du omfavne hyggen i dit hjem. Ved hjælp af hygge kan du slappe af og leve hver dag på en mere rolig vis.

Vi viser dig, hvordan du bringer hyggen ind i din boligindretning. Konceptet kan skabe smukke steder til hvile og stilletid, eller steder, til når du har gæster på besøg.

Hjørner i hjemmet med masser af hygge

Hvis du gerne vil indarbejde hygge i dit hjem, skal du tage et par ting til overvejelse, som kan skabe den rette stemning. Brug lyse farver, behagelige møbler og små hyggehjørner. Nedenfor viser vi dig, hvordan du virkelig gennemfører konceptet.

1. Lyse farver

Et afslapningshjørne i hjemmet

Sørg for at anvende lyse, blide farver. Vi anbefaler neutrale farver såsom hvid-på-hvid, hvid eller en lysegrå farve. Hvis du bruger en lysegrå farve til dine vægge, bør du parre det med møbler i lyse farver såsom beige eller hvid. Hvis du til gengæld går efter vægge i hvid-på-hvid, kalkhvid eller almindelig hvid, så vil lysegrå eller pastelfarvede møbler også se glimrende ud.

Du skal afbalancere farverne for at undgå, at lokalerne bliver visuelt overvældende. Sørg for, at du bruger den rette mængde lyse farver for at skabe varme områder.

2. Lad være med at gøre det for overvældende

Lokaler, der virkelig omfavner det danske hyggekoncept, er enkle med blot et par få elementer. Brug varme materialer til dine funktionelle eller dekorative genstande. Hold så vidt muligt væggene lyse, mens du begrænser pyntegenstandene. Hvis du anvender for meget pynt, kan det skabe en unødvendig distraktion. Derudover er det mere vanskeligt at slappe af og nyde rolige øjeblikke, når man befinder sig i visuelt tunge omgivelser.

3. Brug bløde og naturlige materialer

Det er nødvendigt at anvende bløde og naturlige materialer. Naturlige materialer giver hjemmet mere varme og blidhed. Træ vil være ideelt til gulve og møbler – det sikrer hyggelige og varme rammer i lokalet. Du kan også tilføje bløde tekstiler med naturlige fibre såsom bomuld, hør, uld eller ægte pels. 

4. Skab hjørner til hygge

En stue med masser af hygge

Hjørner, der omfavner hyggekonceptet, er den afgørende faktor for selve livsstilen. Du kan skabe smukke, personliggjorte hjørner til afslapning alene eller med familie og venner. Du kan lave disse hjørner i soveværelset, på altanen eller andre steder.

Skab hygge i stuen

Hvis du har en pejs i stuen, vil det være det perfekte sted til at lave et hyggeområde. Anvend en L-formet sofa med mellemstore puder, der er pæne og bløde. Hyggetæpper og gulvtæpper er et must-have for den perfekte stemning. Med de rette ting vil du være i stand til at nyde et behageligt og afslappende øjeblik om vinteren foran pejsen.

Du kan også lægge et lille gulvtæppe foran pejsen, hvis du ikke har plads til en stor sofa. Tilføj flere puder ovenpå tæppet, men sørg også for at tilføje en pejseskærm til pejsen, så der ikke pludselig opstår ildebrand.

Skab et læsehjørne

Et læsehjørne udsmykket med blomster

En anden måde at gøre det på er ved at skabe et læsehjørne. Lav eksempelvis dit eget personlige sted ved et vindue. Hængende planter er en glimrende måde at forbedre disse naturlige, behagelige områder på. Tilføj en lille madras eller hynde ved siden af dit vindue, eller en luftig pude med forskellige teksturer. Et flot, flettet uldtæppe vil også være praktisk på køligere dage. Hvis du har lyst, kan du prøve at bruge smukke hvide stearinlys eller lysestager på gulvet.

Med vores hyggeråd kan du virkelig skabe behagelige steder i hjemmet, hvor du rigtigt kan slappe af. Hygge omfavner de små ting i livet. Det kan være fredfyldte øjeblikke, familietid eller en dejlig kop kaffe foran pejsen. Udsmyk dit hjem og skab specielle hjørner i hjemmet.

Det kan interessere dig ...
Lagom: Indretningstrenden som er det nye “hygge”
Decor Tips
Læs den på Decor Tips
Lagom: Indretningstrenden som er det nye “hygge”

Hvis du er fan af den nordiske stil, vil lagom helt sikkert være den næste store ting for dig. Essensen af ​​disse stilarter varme og lyse rum.