Hæklede tæpper: Her er alt, du skal vide om dem

Giv dit lokale et frisk pust med at hæklet tæppe.
Hæklede tæpper: Her er alt, du skal vide om dem

Sidste ændring: 17 maj, 2019

Hvem siger, at det er gammeldags at hækle? Hæklede tæpper er et tydeligt eksempel på, at gamle stilarter kan vende stærkt tilbage. Denne tæppetype tilbyder masser af muligheder, og du kan finde dem i forskellige typer og mønstre. De er også perfekte til at give dit soveværelse et nyt look. Takket være hæklede tæpper kan din indretning se helt ny ud.

I denne artikel fortæller vi dig alt, du skal vide om denne nye trend.

Fordelene ved hæklede tæpper

Hæklede tæpper har mange fordele, som du bør tage til overvejelse, hvis du gerne vil lave et selv:

  • De er meget slidstærke. De mister aldrig deres facon i forhold til andre vævninger. Det betyder, at de vil holde i meget lang tid, og de vil aldrig se gamle ud eller få et falmet look.
  • Du kan finde mange forskellige designs, så du vil helt sikkert være i stand til at finde et, der passer til dit soveværelse og din stil. Der er så mange forskellige mønstre lige fra klassiske, til fine, til tykke og meget farverige.
  • De kan nemt vaskes, og de kræver ikke speciel pleje eller særlige rengøringsmidler. Du behøver heller ikke at vaske dem for ofte, da de forbliver forholdsvis rene med tiden.
  • De er perfekte til børneværelset grundet deres holdbarhed, forskellige designs og nemme rengøring. Vi ved alle, at børn elsker at hoppe i sengen, lege og rode. Derfor vil hæklede tæpper være et glimrende valg.
Hæklede tæpper er kommet for at blive

Du kan selv hækle dit helt eget tæppe

Hvorfor bruge tid på at lede efter det perfekte tæppe, når du selv kan lave et? Du skal blot bruge lidt tålmodighed og købe bæredygtige materialer

Du kan finde mange videoer og mønstre på nettet, som kan hjælpe dig med at lave dit eget tæppe. Der er videoer for begyndere, og til folk som har masser af erfaring med håndarbejde, så besværet er ikke en undskyldning for ikke at lave dit eget.

Du kan også kigge på Pinterest, hvis du har brug for inspiration. Her kan du finde attraktive muligheder, så du skal kan lave dit eget tæppe.

Hæklede tæpper er ofte meget farverige

Hæklede tæpper bliver til arvestykker i familien

Du kan også give et hæklet tæppe, som din mor eller bedstemor har lavet, et nyt liv. De er måske gemt væk på loftet eller i en kasse et eller andet sted. Det ville være en skam, hvis denne familieskat ikke får en velfortjent plads i hjemmet.

Vi opfordrer dig til at lede efter disse påmindelser om fortiden i dine bedsteforældres hjem. Du vil måske finde et hæklet tæppe gemt væk, der engang blev brugt hver dag i årevis. 

De kan også være et dyrbart minde om din familie. Det kan have en vigtig, symbolsk værdi, når vi bruger arvestykker fra familien i soveværelset.

Flere anvendelsesmuligheder

Hæklede tæpper bliver primært brugt som sengetæppe, men du kan også bruge dem andre steder i hjemmet. Du kan lægge det over sofaen for at beskytte den, eller du kan lægge det foldet over armlænet, til når det bliver en smule koldt.

En anden mulighed er at lave hæklede hyndebetræk til din sofa eller seng. Dette er en meget original idé, som du kan kombinere med tæppet, du bruger, og derved give lokalet mere stemning.

Du kan hækle dine egne pudebetræk

Du kan også bruge mindre hæklede stykker til at dække nogle af dine køkkenapparater eller -redskaber. Det kan eventuelt være en tehætte til tepotten. Du kan endda også bruge dem som en dug, så bordet ikke bliver ridset.

I gamle dage blev hæklede betræk ofte brug på badeværelset for at dække toiletrulleholderen eller toiletlåget. Du kan måske huske at have set sådanne nogen hjemme hos dine bedsteforældre engang.

Hvis du kan lide den hæklede stil, så opfordrer vi dig kraftigt til at lave dem selv. Det vil se fantastisk ud!

Det er en skam, at hæklede tæpper, som er et sandt kunstværk, ikke bliver brugt så meget mere. Så find dem frem, og giv dem et nyt liv i hjemmet.