Genbrug gamle møbler til dine kæledyr

Før, du går ud og køber en ny kurv til dit kæledyr, bør du forsøge at lave en selv. 
Genbrug gamle møbler til dine kæledyr

Sidste ændring: 08 februar, 2020

Hvis du har gamle møbler i hjemmet, du ikke længere bruger, og som du har tænkt dig at smide ud, bør du overveje, om dine kæledyr kan bruge dem. Det er yderst simpelt at genbruge gamle møbler, og de kan nemt tilpasses, så dine kæledyr kan få glæde af dem.

Selvom dine kæledyr måske bruger det meste af dagen på din sofa, din seng eller andre steder i hjemmet, så er det stadig vigtigt, at de har deres eget sted. Eksperter anbefaler, at man skal vænne dem til at sove i deres egen kurv fra en tidlig alder. Dette vil holde dit hjem rent, og du skal ikke bruge meget tid på at støvsuge hunde- eller kattehår op fra senge og sofaer.

Du kan købe kæledyrskurve i de fleste kæledyrsforretninger. De kan fås i mange forskellige størrelser, materialer og til mange forskellige priser. I denne artikel viser vi dig en meget grønnere, mere original og hjemmelavet mulighed, så du ikke behøver at gå ud og købe en hunde- eller kattekurv. Du kan forsøge at give dine gamle møbler nyt liv

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal omdanne dine gamle møbler, bør du læse med her. Vi giver dig to gode idéer til, hvordan du genbruger møblerne, som du egentlig havde planlagt at smide ud.

Fra en gammel kommode til en glimrende kæledyrskurv

Vores første idé er at transformere din gamle kommode til en helt ny kæledyrsseng. Denne idé er perfekt til både katte og til små og mellemstore hunde. Du kan dog også anvende den samme fremgangsmåde med et gammelt klædeskab for at lave en stor hundeseng.

Brug gamle møbler til at lave en kæledyrsseng

Glem ikke at slibe møblet og fjerne gamle klips eller søm, så din kommode vil være et sikkert sted for dit kæledyr.

Uanset, hvilket møbel du bruger, vil fremgangsmåden stort set være den samme. Den eneste forskel vil være sengens/kurvens størrelse og højde. Da møblets størrelse skal matche dit kæledyrs størrelse, bør højden ikke være noget problem, da dit kæledyr nemt vil være i stand til at hoppe op og ned.

Fremgangsmåde til at lave kæledyrskurve af gamle møbler

Følg disse trin for at omdanne din kommode til en kæledyrskurv:

1. Fjern alle ekstra dele, som du ikke har tænkt dig at bruge. Fjern først skuffer eller låger. Fjern også den øverste del, som ofte bruges som et bord. Du kan også fjerne siderne, så det kun er fødderne og bunden, der er tilbage. Hvis du foretrækker en mere lukket kæledyrsseng, kan du efterlade to eller tre sider af møblet.

2. Når du har opnået den ønskede struktur, skal du blot gøre den behagelig for dit kæledyr. Start med at slibe møblet fra top til bund. Sørg for, at der ikke er overskydende skruer eller klips, der stikker ud, da det kan skade dit dyr.

3. Mal din nye kæledyrskurv. Du kan bruge lignende farver, som du har brugt i resten af lokalet, så kurven passer til din indretning. En anden mulighed er at skrive dit kæledyrs navn på kurven, men du kan også bare lade den bevare sin naturlige træfarve.

4. Køb til sidst en hynde i den samme størrelse som kurvens bund. Sørg for, at den er blød og tyk. Husk, at dit kæledyr vil tilbringe meget tid i kurven, så den skal være så behagelig som mulig.

Gamle skuffer kan være nyttige

Den anden mulighed er meget mere enkel. Desuden er den perfekt til kæledyr i enhver størrelse. Til dette projekt skal du blot bruge en skuffe, der er stor nok til, at dit kæledyr kan sove i den. Dette kan være en skuffe fra et klædeskab, et natbord eller en kommode. Hvis du ikke har gamle møbler i hjemmet, kan du eksempelvis købe et fra en genbrugsforretning.

Når du har anskaffet den skuffe, du skal bruge, skal du fjerne siden med håndtaget for at lave en åben skuffe med kun tre sider. Derved har dit kæledyr lettere ved at hoppe ind og ud. Hvis du bruger en stor skuffe, kan du springe dette trin over. Det afhænger blot af dine personlige præference og størrelsen af din hund eller kat.

Skuffe i en gammel kommode

Slib skuffen, indtil overfladen er helt glat, sikker og fri for splinter og klips. Dernæst kan du male den og udsmykke den, som du har lyst. Tilføj en hynde, så dit kæledyr altid vil føle sig godt tilpas.

Det er særdeles nemt! Med et par enkelte trin vil du have en praktisk og original kæledyrskurv, som du let kan flytte rundt og placere, hvor du har lyst.

Du vil spare penge, når du genbruger gamle møbler

I stedet for at købe noget nyt til dine kæledyr, bør du bruge gamle møbler, som du allerede har i hjemmet. Som du kan se, er det virkelig nemt, og det giver dem nyt liv. Desuden er de lige så behagelige som dem, du køber i kæledyrsforretningerne, så dit kæledyr vil med sikkerhed elske dem!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rodríguez-Rojas, M. I., Cuevas-Arrabal, M. M., Moreno Escobar, B., & Martínez Montes, G. (2017). El cambio de paradigma de la gestión del drenaje urbano desde la perspectiva del planeamiento. Una propuesta metodológica. Boletín de La Asociación de Geógrafos Españoles. https://doi.org/10.21138/bage.2492