Balloner: De mest vidunderlige festdekorationer

Næste gang, du skal holde fest, skal du huske at bruge balloner, da de virkelig tilføjer en god stemning.
Balloner: De mest vidunderlige festdekorationer

Sidste ændring: 02 april, 2020

Har du noget, du skal fejre? I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du får dit hjem til at se perfekt ud til din næste fest ved hjælp af balloner.

Balloner er et essentielt tilbehør til enhver fest. De er synonyme med fester, glæde og sjov. De passer til alle slags fejringer, hvad enten det er fødselsdage, bryllupper, barnedåb eller mere romantiske øjeblikke. Uanset, hvad grunden er, så kan du ikke gå galt i byen med balloner. Vi giver dig en masse gode idéer til, hvordan du bruger balloner til at imponere dine gæster.

1. Balloner i loftet

En af de mest attraktive måder at dekorere med balloner på er ved at fylde loftet med dem. Du kan bruge et par enkelte balloner eller dække hele loftet for at skabe en større effekt. Der er to forskellige måder at gøre det på:

  • Heliumballoner. Køb en flaske helium, og pust ballonerne op én ad gangen. Fordel dem rundt i loftet, så de ikke er samlet i én stor klump. Selvom denne metode koster en smule mere, så vil du undgå, at ballonerne falder ned på gulvet i løbet af festen.
  • Balloner tapet fast til loftet. Denne mulighed er ikke lige så god som den første, og du bør kun benytte dig af den, hvis du ikke har adgang til en flaske helium. Pust ballonerne op og brug et lille stykke tape til at klistre ballonerne fast i loftet en efter en.

Hvis du beslutter dig for at benytte dig af den anden metode, kan du også hænge ting fra hver ballon ved hjælp af et lille stykke snor. Brug billeder, hjerter eller andre pyntegenstande. Dette er en god måde er personliggøre fejringen på. Sørg dog for, at snorene ikke er for lange, så de ikke hænger i vejen.

Festballoner i forskellige farver

2. Ballonbue

Ballonbuer er ret besværlige at lave, men de er uden tvivl besværet værd. Du kan lave store eller små buer afhængigt af, om gæsterne er voksne eller børn. Vælg farver, der vil gøre det største indtryk, og find en struktur, som ballonerne kan svæve over.

Hvis du ønsker en helt speciel ballonbue, kan du tilføje planter og blomster. Du kan også kombinere balloner i forskellige størrelse for at skabe en helt unik dekoration. Nedenfor giver vi dig nogle inspirerende idéer til, hvordan du laver en ballonbue.

Vi anbefaler, at du giver dig god tid til at lave buen. Det er en ret kompliceret opgave, og du vil ikke have nok tid til at færdiggøre den, hvis du venter til den dag, hvor festen finder sted. Derved kan du give dig selv god tid, og du kan eventuelt få hjælp af en ven eller et familiemedlem. Du kan finde forskellige videoer på YouTube, hvis du er usikker på, hvordan du skal gøre.

Ballonbue til udendørsfest

3. Ballondekorationer med bogstaver og tal

Balloner med bogstaver og tal er den seneste hotte trend. De fås med forskellige tal og i forskellige størrelser, og de er meget prisvenlige. De er som regel fyldt med helium og er især populære i en guld- eller sølvfarve.

Fastgør dem til væggen, så de viser fødselsdagsbarnets alder, hvis der er tale om en fødselsdag. Vi anbefaler, at du supplerer med flag og billeder samt almindelige balloner i forskellige størrelser. Du kan også bruge balloner med bogstaver, så der for eksempel kan stå “Tillykke”.

Balloner i sort og guld

4. Udsmykkede balloner

Hvis du ønsker at udsmykke på en unik måde, så bør du overveje denne idé. Du skal først puste ballonerne op, hvorefter du skal dekorere dem.

  • Lav tegninger med en tusch. Vær forsigtig, så du ikke får ballonen til at sprænge. Du kan tegne prikker, striber eller mere komplicerede design. Fastgør derefter ballonerne til væggen.
  • Glitter. Kom lim på ballonens overflade, så du kan få glitteret til at sidde fast. Hvis du kommer glitter på en tallerken, kan du rulle ballonen i det, når du har kommet lim på. Det vil se helt perfekt ud, og du kan eksempelvis placere ballonerne i din entré for at få den til at se ekstra festlig ud.
Det kan interessere dig ...
7 utrolige, håndlavede dekorationer
Decor Tips
Læs den på Decor Tips
7 utrolige, håndlavede dekorationer

I dagens artikel, vil vi give dig nogle idéer til håndlavede dekorationer, du kan forsøge dig med. Derved, kan du virkelig få dit hjem til at skill...