8 ufejlbarlige tricks til at organisere dit klædeskab

Det behøver ikke at drive dig til vanvid, når du skal organisere dit klædeskab. Tricket er at følge en plan. I denne artikel fortæller vi dig, hvordan du skal gøre.
8 ufejlbarlige tricks til at organisere dit klædeskab

Sidste ændring: 04 september, 2020

To gange om året er du sandsynligvis nødt til at udføre en opgave, som du frygter: at organisere dit klædeskab. Ved du, hvorfor denne opgave kan være så belastende? Fordi du endnu ikke har fundet en metode til at gøre den let, og som holder dit tøj i perfekt stand ind til den næste årstid. Men det behøver ikke længere at være sådan. Vi skal nemlig se på otte ufejlbarlige tricks, som vil hjælpe dig med at organisere dit klædeskab.

Tykke sweatre i forskellige farver

1. Start fra bunden

Ifølge organiserings-guruen Marie Kondo er tricket at starte fra bunden. Det vil sige, at du skal tage alt ud af skabet eller kommoden, før du går i gang med at organisere.

Når alt er ude, skal du inddele tøjet i forskellige kategorier. Derefter skal du folde det, så det fylder mindst muligt. Lav små bunker og opbevar dem lodret. Det tøj, som du ikke skal bruge i et stykke tid, skal du komme i lufttætte bokse eller poser, så det ikke bliver beskadiget. Vask ligeledes alle stykker tøj, før du lægger dem til opbevaring.

2. Ryd op for at organisere dit klædeskab

Når alt tøjet er ude af klædeskabet og kommoden, er det tid til at overveje, hvad du gerne vil beholde, og hvad du ikke længere har brug for.

Prøv at være så kritisk som muligt, og smid det ud, som du ikke har gået med i lang tid. Du skal også tage et kig på dit klædeskab og kommoder for at se, om der er plads til al tøjet. Du kan altid flytte rundt på hylderne, så du kan skabe mere plads, hvis det er nødvendigt.

Dame organiserer tøjskuffe

3. Læg tøjet væk, når du skal organisere dit klædeskab

Lodret foldning er én lektie, som du kan lære fra Marie Kondo. Det er en idiotsikker måde, hvorpå man kan få det meste ud af pladsen.

Du kan bruge denne metode til dine bluser, strømper og undertøj. Hvis du virkelig ønsker at organisere dit klædeskab godt, kan du ligeledes inddele dit tøj efter farve og type: Langærmede trøjer, kortærmede bluser, shorts mv. Dette kan være yderst nyttigt, når du gerne vil finde dit tøj hurtigt.

4. Større ting

Når det begynder at blive varmt udenfor, er det tid til at vinke farvel til tæpper, sengetæpper og tykke dyner. Problemet er blot, at disse genstande optager meget plads. Et godt tip vil være at vakuumpakke disse genstande, da det reducerer volumen med en tredjedel. Derved kan du nemt opbevare disse genstande øverst i klædeskabet.

Du kan også følge den samme proces, når det er tid til at lægge sommertingene væk. Selvom dette kræver en investering (at købe vakuumposerne), så vil du få stor glæde af dem.

5. Tilbehørets magi

Du vil også have brug for betræk med lynlåse, hvori du kan opbevare lange jakker og kjoler, som du ikke kan folde. 

Placer disse genstande bagerst i klædeskabet sammen med andre beklædningsgenstande, som du mener er delikate. Derved sikrer du dig, at tingene ikke bliver beskadiget.

Tips til at organisere dit klædeskab

6. Hvad med skoene, når du skal organisere dit klædeskab?

Skoene er de mest besværlige at opbevare. Prøv at opbevare dem i deres originale skoæsker i klædeskabets øvre område, når det ikke er årstiden til at bruge dem. Du kan også opbevare dem i plastikbetræk.

7. Pak ikke det hele væk

Selvom det aldrig varer længe, så er der altid nogle uger, hvor årstidernes skift betyder, at du måske fryser den ene dag, men har det for varmt den næste.

Du skal derfor altid have lidt tilbehør ved hånden. Det kan for eksempel være lette sweatre, tynde sokker og halstørklæder, da det vil være yderst praktisk. Opbevar dem i en skuffe, så du nemt kan få fat i dem, når du har brug for dem.

8. Få det til at se pænt ud

Afslutningsvis er der det æstetiske aspekt. Selvom denne opgave primært er praktisk, så er det bedst, hvis du også tænker over æstetikken.

Vælg tilbehør i henhold til din stil og farver. Overvej ligeledes, hvordan tingene passer sammen.

Nu er du endelig klar til at organisere dit klædeskab! Hvis du bruger vores tips, ved vi, at du vil finde denne opgave meget lettere.