6 måder til at dekorere med Mason-krukker

Mason-krukker blev først designet til køkkenbrug, men de er siden blevet stilede og populære, dekorative ting. Kender du til alle de forskellige måder, hvorpå du kan bruge dem i dit hjem?
6 måder til at dekorere med Mason-krukker

Sidste ændring: 28 marts, 2021

Mason-krukker er blevet yderst efterspurgte husholdningsting. I dag bliver de lige så ofte brugt til at fremvise blomster, som de bliver brugt til at opbevare mad. I denne artikel vil vi se tilbage på Mason-krukkens historie og vise dig nogle af de forskellige måder, hvorpå du kan bruge disse glasbeholdere til at give dit hjem et charmerende vintage touch.

Historien bag Mason-krukker

Mason-krukker blev først produceret i år 1858 af John Landis Mason. Han var en tinsmed, der tog patent på de første glaskrukker med skruelåg. Det var dog Ball-brødrene, der så det sande potentiale i dette simple objekt.

Frank og Edmund Ball indså, at disse forseglede beholdere var perfekte til at opbevare madDe var også genbrugelige og kunne blive masseproduceret og solgt til en billig pris for den generelle befolkning. Resultatet var Ball Mason-krukken.

Hvordan fungerer Mason-krukker?

Toppen af krukken har et skruelåg, der er designet til at acceptere et metalbånd. Når du skruer på låget, presser båndet låget ned mod kanten på krukken, og en gummiring på undersiden af låget skaber dernæst en hermetisk forsegling.

Mason-krukker er kommet for at blive

Hver dag begynder flere og flere folk at blive opmærksomme på deres kost. Det er dog ikke kun kvaliteten af ingredienser, der er vigtig. Du er også nødt til at tænke over dine redskaber og beholdere, du bruger til at opbevare din mad. Overdreven brug af plastik er hårdt for vores planet. Derfor er glas endnu engang blevet en af de mest populære materialer i køkkener rundt omkring i verden.

Såvel som at bevare vores mad i en optimal tilstand forebygger Mason-krukker også krydskontaminering, og de lugter ikke, hvilket gør dem perfekte til at opbevare juice, saucer, marmelader eller endda desserter.

En ting, som skaberne ikke forudså, er dog, at verdens besættelse med at dekorere med Mason-krukker ville blive sådan en modedille. Der er gør-det-selv-fans, der dedikerer sig til at udforske alle de måder, de kan bruges på.

Det sker i sådan en grad, at Mason-krukker er blevet en hovedbestanddel i vintage indretninger. Uanset om de er malede eller dekorerede, eller om de placeres i eller udenfor køkkenet, virker det til, at disse alsidige krukker er kommet for at blive.

6 måder du kan dekorere med Mason-krukker på

Vaser

Mason-krukker er fremragende vaser. De gør det muligt for dig at fremvise buketter med strålende og farverige blomsterDu kan endda male dem eller arrangere adskillige krukker ved siden af hinanden for at lave den perfekte udstilling på dit kaffebord.

Belysning

Dette er det perfekte tidspunkt til at bruge den kalkmalingteknik, du har længdes efter at prøve, og give dine Mason-krukker et retro touch. En anden mulighed er at bruge dine krukker til at lave dine egne lamper. Du skal blot placere en lyspære i hver krukke og hænge dem fra loftet. Du kan også tilføje LED-lys og bruge dem som dekorationer.

En nyttig beholder

Hvis du ikke har lågene længere, kan du bruge dine krukker til at opbevare bestik, makeup-pensler, kontorartikler eller dine børns farveblyanter. 

Potteplanter

Mason-krukker findes i mange forskellige størrelser. Hvis du køber et sæt store krukker, kan du bruge dem til at dyrke aromatiske planter og urter og opbevare dem i dit køkken. Du skal blot tilføje nogle dekorative præg, og så er du klar.

Sæbebeholder

Hvis du er til kunst og håndværk, kan du lave nogle små ændringer på låget af kruset og forvandle krukken til en sæbebeholder. Du skal blot lave et hul i låget og tilføje sæbepumpen. Du kan også bruge den som en mere stilet Kleenex-beholder eller endda en sparegris, så du kan spare op til din næste ferie.

Holdere til lys

Hvorfor ikke lære, hvordan du kan lave dine egne lys og placere dem i små Mason-krukker? De vil se fantastiske ud på dit badeværelse. Det gælder særligt, hvis du fylder dem med appelsinskiver, kanelstænger og krydderier.

Vi sagde, at du ville elske dem, og nu ved du, hvorfor. Mason-krukker er dekorative objekter med en rig historie og en variation af brugsfunktioner – foruden bare at opbevare ingredienser. Kom i gang med at være kreativ, hav det sjovt og fortæl os, hvad du har brugt dine krukker til.

Det kan interessere dig ...
10 blomsterkrukke ideer fulde af kreativitet
Decor Tips
Læs den på Decor Tips
10 blomsterkrukke ideer fulde af kreativitet

Tag et kig på disse kreative blomsterkrukke ideere som vi fandt på internettet. De er alle nemme at lave og vil se smukke ud i dit hjem.