Omdan dit badeværelse til din helt egen spa

I denne artikel vil vi gerne vise dig, hvordan du omdanner dit badeværelse til din helt egen spa. Det kræver kun, at du følger nogle enkelte trin.
Omdan dit badeværelse til din helt egen spa

Sidste ændring: 08 juli, 2020

At skabe områder i dit hjem, hvor du kan fokusere på dit eget velvære, selvpleje og skabe forbindelse med dit indre selv er vigtigere, end du måske går og tror. Med blot nogle få essentielle elementer kan du omdanne dit badeværelse til din helt egen spa og forvandle din daglige skønhedsrutine til et øjebliks luksus.

Fra badeværelse til din helt egen spa

Hvis du har overvejet at renovere dit badeværelse, hvorfor så ikke gøre dine drømme til virkelighed og give det en komplet makeover? Med disse idéer behøver du ikke længere at besøge en professionel spa, hver gang du har brug for forkælelse.

Hvis du gerne vil omdanne dit badeværelse til din helt egen spa, skal du først og fremmest overveje, om du vil have en brusekabine eller et badekar – med mindre du selvfølgelig er så heldig, at du har plads til begge dele!

Brusekabine med turkise fliser

Brusekabine

Der er to typer, du skal tage højde for, når det gælder brusekabiner: Brusekabiner i gulvniveau og hævede brusekabiner. Begge er glimrende idéer, og de vil give dit badeværelse den luksuriøse fornemmelse, som det har manglet.

  • Bruseskærmen. Der er mange forskellige muligheder at vælge imellem, hvad angår bruseskærme. Den mulighed, du vælger, vil afhænge af din personlige smag samt den tilgængelige plads.
  • Fliser. Dette er ikke bare et spørgsmål om æstetik. Du skal også tænke over materialernes kvalitet, og hvor resistente de er over for fugt.
  • Glas. Akryl bruges mindre og mindre. Det er i stedet blevet byttet ud med hærdet glas. Grundet dets høje modstandsdygtighed over for skade, betragtes hærdet glas som et meget mere sikkert valg. Hvis det nogensinde går i stykker, så sker det i form af meget små, runde dele og ikke farlige skår.
  • Vand. Du kan vælge mellem mange forskellige brusehoveder.
Badeværelse med fritstående badekar

Badekar

Når du skal forkæle dig selv og slappe af, er der næsten ikke noget bedre end et dejligt karbad. Badekarret er perfekt, når du har brug for alenetid.

  • Fritstående badekar. Hvis du har nok plads, er der ingen tvivl om, at du bør vælge et fristående badekar. Derudover kræver denne type badekar heller ikke meget arbejde, hvad angår installation. Der er mange forskellige design at vælge imellem, lige fra klassiske badekar med dekorative fødder til mere moderne og minimalistiske design.
  • Badekar med hydromassage. Hvis du er til jets og bobler, så skal du tage et kig på disse badekar i jacuzzistil. Når du ligger i disse badekar i længere tid, er det ligesom en fuld kropsmassage.
  • Nedsunkne badekar. Selvom de uden tvivl er smukke, så kræver nedsunkne badekar meget arbejde, hvad angår installation, og det er altid noget, der skal udføres af en professionel. De optager mindre visuel plads end almindelige badekar, hvilket får dit badeværelse til at se mere rummeligt ud.
Essentielt badeværelsestilbehør til at skabe din helt egen spa

Fra badeværelse til din helt egen spa: En hurtig makeover

Hvad enten du planlægger at rive væggene ned, eller hvis du bare gerne vil ændre på indretningen, så er der nogle få must-have genstande, som en spa bare skal have.

  • Skønhedsprodukter. De skønhedsprodukter, du elsker så meget, og som får din hud til at føles fantastisk, skal du gøre til stjernen i din hjemmespa. Brug dem til at dekorere dine hylder og skabe.
  • Hylde ved badekarret eller i brusekabinen. Dette er en essentiel genstand, som giver dig mulighed for at have alt inden for rækkevidde.
  • Æteriske olier. Disse får dit badeværelse til at dufte fantastisk. Du kan bruge en diffuser, røgelse eller endda duftsæber, som både kan bruges som dekoration, parfume og skønhedsprodukt.
  • Stearinlys. Duftlys er glimrende til at skabe en beroligende stemning i din helt egen spa.
  • Musik. Glem ikke at sammensætte din foretrukne playliste og tilslut den dine højtaler. Læn dig tilbage, slap af og nyd den gode stemning.
  • Organisering. Du ved, hvad man siger: “Et ryddeligt hjem, et ryddeligt sind”. Det er nødvendigt for vores velvære at fjerne rod omkring os. Fletkurve er en glimrende idé til at opbevare håndklæder og tilbehør, så alt er ryddeligt og pænt.