3 typer badeværelsesfliser du kan kombinere

Fliser er essentielle når du skal indrette badeværelse. I denne artikel, vil vil forklare hvilke forskellige typer badeværelsesfliser der er perfekte til at kombinere. Resultatet vil være dynamisk og originalt. 
3 typer badeværelsesfliser du kan kombinere

Sidste ændring: 04 marts, 2019

Oftest vælger vi et enkelt flisedesign til vores badeværelse, og så går vi videre til den næste ting. Vi er kun ude efter et diskret, simpelt, praktisk resultat, der er let at rengøre og vedligeholde. Vi har imidlertid en tendens til at glemme, at vi kan skabe slående og originale designs, når vi bruger forskellige slags badeværelsesfliser. 

Alt vi skal gøre er at kombinere dem for at skabe afbalancerede og harmoniske kompositioner. I de følgende afsnit giver vi dig tre forskellige måder, som du kan kombinere badeværelsesfliser på.

1. Hydrauliske fliser

For det første vil vi gerne forklare, hvordan disse fliser ser ud. De er lavet af pigmenteret cement i forskellige farver. De er fremstillet med en hydraulisk presse, derfor navnet.

De stammer fra Frankrig i slutningen af ​​1800-tallet. De spredte sig hurtigt rundt omkring i verdenen på grund af deres skønne udseende. Antonio Gaudi introducerede dem til Spanien, og folk anså dem for at være meget moderne på det tidspunkt.

Hydrauliske fliser bag toilet.
Hydrauliske fliser / paperblog.com

Disse fliser kræver vores opmærksomhed på grund af deres travle, varierede design. Nogle eksempler er mosaikker med marokkansk eller mudejarisk inspiration, geometriske motiver og planter. De er meget dekorative, såvel som stærke og solide.

Det mest almindelige er at have fliser af samme eller lignende design på en væg. Du kan også skifte imellem dem og glatte badeværelsesfliser i lyse toner eller hvid.

Du bør dog kombinere dem ved at følge patchwork retningslinjerne. Syersker bruger denne teknik meget ofte. Teknikken går ud på at kombinere forskellige stykker stof for at danne en enkelt beklædningsgenstand. Vi gør det samme her, bare med fliser.

Hvis du vil sætte hydrauliske fliser op på dit badeværelse, bør du følge nogle retningslinjer, så dit badeværelse ikke bliver overvældende med alt for meget på en gang. Du kan f.eks. vælge fliser i samme mønster men med forskellige farver eller omvendt.

Du kan også placere fliser med samme design ethvert sted. Men sørg for at fliserne omkring det design ikke er det samme.

Uanset hvad du gør, giver hydrauliske fliser et spektakulært resultat. Folk bruger dem normalt på gulve, i stedet for vægge.

2. Badeværelsesfliser med relief

Denne type fliser med relief er en nyhed. De har altid komplekse designs, og er ægte kunstværker.

Vi ser ikke kun fliser som disse på badeværelser. Det er også almindeligt at se relief-fliser i køkkener. I begge tilfælde ville du se dem på væggene frem for gulvet.

Afhængigt af designets kompleksitet kan du kombinere disse fliser med enklere badeværelsesfliser, der kun har en farve såsom hvid eller sølv.

Badeværelsesfliser med relief skaber tekstur på væggen.
Relief-fliser / pinterest.com

Du kan også placere dem på den nederste halvdel af væggen, og lade den øverste del være malet. Det er eventuelt lidt mere praktisk. Eller i stedet for at male den øverste halvdel kan du indarbejde en anden type glat flise.

Ved at bruge disse fliser skaber du en følelse af dynamik eller bevægelse. Hvis du vil bruge denne type flise, er en anden mulighed, at vælge en simpel flise til hele rummet undtagen kanten, der går rundt i hele rummet. Denne type kontrast er rar at se på.

Hvis du bruger lyse og støvede farver, bør du overveje at lege med forskellige teksturer.

3. Fliser i forskellige størrelser, former og farver

I dette sidste afsnit vil vi gerne give dig en ekstra valgmulighed. I de foregående eksempler blev alle vægge og gulve for det meste dækket med fliser af samme design. Men du bør overveje at brug forskellige typer fliser på dit badeværelse.

På den måde kan du definere forskellige områder af badeværelset. En type flise ville bruges til brusenichen, en anden til over vasken osv. Ved at gøre dette skaber du en meget mere visuel og klar kontrast.

Du kan bruge fliser i forskellige farver, så længe de går godt sammen og ikke for skrappe. En anden mulighed er at vælge en type flise til gulvet og en anden til væggene.

Maling på fliser.

For at skabe endnu mere kontrast kan du vælge fliser i forskellige størrelser og former. For eksempel: sekskantede gulvfliser og rektangulære eller firkantede fliser (de mest almindelige fliser) til væggene. Hvis de er små og rektangulære, kan du placere dem i form af en pil.

Prøv at spille med kontrasten mellem glatte og mønstrede fliser. Vi ved, at du vil elske resultatet.

Konklusion

Som du kan se, har vi alle muligheder for at skabe et meget iøjnefaldende design på vores badeværelser. Vi kan også anvende disse principper for design i vores køkkener. Overvej alle mulighederne. Du skal bare kombinere forskellige stilarter korrekt uden at overgøre det, så rummet stadig føles behageligt og naturligt.